Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid; i Aaret 1200 holdtes den forste Herredag, en
Forsamling øf Bisper og Adelsmænd, pg denne reent aristokratiske
Forsamling blev nu Folkets constitutionelle Repræsentation,
af hvjlken Rjgsraadet udviklede sig: hvor forskjellig en
Udvikling frø Danmarks, hvor PannehoSet gjennem flere
Aar-hundreder, — det holdtes endnu i Valdemar Atterdags Tid,
— dannede Overgfingen fra Oldtidens Thing, hvorpå* alle
mod to sqm eet Folk, til Herredagen, hvor siden
Reformationen kun Adelen mddle, og Herredagens permanente
Udvalg, ftigsraadet, der slet ikke kjendtes i Middelalderen. Naar
man tillige erindrer, at drn Omstændighed, at Kronen kom
paa en Adelsmand? Hoved (1250), maatte vække den
Forestilling, at enhver mægtig Mnnd kunde være ligeså nær til
den*), naar jnan forestiller sig, hvorledes de idelige
Fami-liestridigheder mellem Medlemmerne af Folkungaslægten, der
ofte gave Anledning til gruelige Misgjerninger, maatte tøsne
alle politiske Øaand, kan man begribe, at den svenske
Adel maatte fole sig ganske anderledes fri, end den danske,
i det Vind$te inden Christopher irs Tid, at, medens
Inte-resaqn for Riget, spm en Heelhed, for de andre Stænders
Vee og Vel, kun kunde blive meget ringe og derfor disse
Forhold ikke afgive noget poetisk Stof, maatte Interessen for
de enkelte Adelsslægter, for de imellem dem forefaldende
Kampe Qg navnlig fpr erotiske Forhold imellem de til samme
horende Personer blive desto mere levende, og den ved
Ridderlighedsideen vakte poetiske Begeistring især benytte
det heri liggende Stof.
Uagtet den store indbyrdes Lighed, der i Almindeligbed
chørstMeriserer de danske og svenske Ridder viser, kunde
det dog være, at man ved en længere Beskjæfligelse med
denne Pqesie vilde blive visse finere Nuancer vaer, som man
*) Betegnende er her Ivar Blaas Svar, da Birger Jarl bebreidedc
Adelen, al den havde valgl hans Sfln i Stedet for ham selV: han
pegede paa sig aelv med dq Ord: „Under denne Kappe kunde m*n
vel ogsaa finde Kqnge.w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
