Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om StaIsforholdenes Indfl. paa Viøedigtningen i Norden. 83
efter det i det Foregaaende Udviklede neppe vilde feile
Meget i at tilskrive Forskjelligheder i de politiske Forhold. Det
lyriske Element, der allerede i de danske Ridderviser
naturlig vi is har en storre Betydning end i de historiske, er
saaledes igjen noget mere fremtrædende i de svenske baade
Trylleviser og Ridderviser, idet Foleisen, Stemningen her
endnu inderligere gjennemtrænger og bærer den i Visen
skildrede Handling; at man ikke i denne Henseende maa
sammenligne enkelte Viser, men hele Digtningen hos de to
Nationer, folger af sig selv; dog er det værd at lægge Mærke
til, at der neppe er nogen Vise, hvori den erotiske Folelse
kommer renere og stærkere tilsyne og hvori Omqvædet
mere fuldstændigt slutter sig, stedse med en ny Betydning, til
Indholdet af hvert eneste Vers, hvor altsaa det episke og
lyriske Element fuldstændigere gjennemtrænger hinanden,
end den uden Tvivl i Sverrig*) hjemmehorende Vise om
Axel Thordsen og skjon Valborg, og den er dog den længste
af alle de nordiske Viser fra Middelalderen. Naar man
erindrer, hvorledes de europæiske Aristokratiers Digtning stedse
mere nærmer sig det Lyriske i Formen, jo friere ethvert
Adelssamfund er, vil man i den noget storre Uafhængighed
af Kongemagten, hvorunder den svenske Adel levede i
Sammenligning med den danske, erkjende Aarsagen til det
lyriske Elements stærkere Fremtræden i de svenske Viser.
Hermed staaer det vistnok i Forbindelse, at der over flere
svenske Viser hviler et stærkere religidst Præg, end over de
danske, saa at Visen endogsaa stundom har et ganske
le-gendeagtigt Indhold (f. Ex. Visen om Dufvan på liliequist,
om Liten Karin dec.); idet nemlig det Poetiske i Livet
indskrænkedes til det privatpersonlige Forhold og saaledes
Fo-lelsens Inderlighed var det, der især gjorde en Person til
poetisk Skikkelse, og den Lejlighed, det gav til Udtalelsen
*) At den ikke, som man paa Grund af Begivenhedernes Scene har
sluttet, hfirer hjemme i Norge, derfor taler det bestemt ridderlige
Preg, som rllers netop mangler i de norske Viser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
