Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Statsforholdenes IndIL paa Vi9edigtningen i Norden. 85
Statsudviklingen i Danmark og Sverrig lige til Unionen. Fra
denne Tid kan man antage, at Visedigtningen har begyndt
at tabe sig, idet Ridderlighedsideen ophorte at være den
be-geistrende Magt i Livet, og Adelsvælden, istedetfor at være
Betingelsen for Nationernes Fremskriden i Civilisation, blev
en Hindring derfor. De fra Adelsborgene udgaaede Viser
ere vistnok i denne Periode efterhaanden blevne forglemte
bos de Adelige selv og blevne Almuens Eiendom, fra
hvilken de senere Samlere have erholdt dem. Det kunde nu
ikke være Andet, end at Almuen, naar den blev poetisk
greben, benyttede den overleverede Form til Udtalelsen af
sine Tanker; men her viser sig en paafaldende Forskjel
mellem de danske og svenske Frembringelser fra denne
senere Tid, der atter har sin Grund i Forskjel len mellem de
to Nationers politiske Udvikling. Medens nemlig en
forblommet, skjdndt hoist rorende Klage over Adelens Overmagt
og Tabet af den Konge, der havde taget sig af de ringere
Stænder, er det Hoieste, som vi have fra Danmark, gav
Svenskernes Frihedskamp mod Unionskongernes Vilkaarlighed, en
Kamp, som, skjdndt begyndt af Bonderne, tilsidsl tog alle
®dle Svenskere med sig, Anledning til en heel Række
krigerske og politiske Viser, der dog nu blive tildeels reent
lyriske i Formen. Hertil horer den af Biskop Nils i
Linko-ping forfattede Vise om Nonnen Elisifs Bortforelse fra
Ris-berga Kloster, der, som Wieselgren bemærker, danner
Overgangen fra Ridderviserne og Ouverturen til Unionens
Tragedie, Gullandsvisen, Viserne om Thord Bondes Drab, om
Slaget paa Brunkebjerg, om Brånkyrkaslnget, om Gustav Vasa
og Dalekarlene, og fremfor alle de tre Sange af Biskop
Thomas i Strångnås om Engelbrekt Engelbrektson, hvori
Datidens begeistrende Tanke, Kjærligheden til den politiske
Frihed, saa levende er udtalt:
Friheet år thet betza thing,
Ther sokias kan all verlden kring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
