Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heraf, det, der gjorde et Stof poetisk, saa maatte ogsaa den
religiose Folelses Inderlighed træde stærkere frem; Noget,
der ogsaa tader sig iagttage med Hensyn til Trylle viserne,
der, skjondt Indholdet er af gammel national Oprindelse, nu
foreligge med hele det Præg, de have faaet ved at gaae
igjennein Riddertiden. Det kunde vel være, at en anden
historisk Omstændighed ogsaa har bidraget til at holde den if
Kirken vakte religiose Folelse længere i Spænding i Sverrig
end i Danmark; medens nemlig her Korstogene udelukkende
tilhore Riddertidens Begyndelse og derfor den ved disse
Bevægelser vakte poetiske Begeistring helst greb det i de
heroiske Tiders Traditioner liggende Stof, fortsattes af Sverrij
Kampen mod Hedningerne mindst et heelt Aahundrede senere,
netop i de Perioder, da iovrigt Oplosningen var storst i
Rigets Indre*). At denne Omstændighed maatte bidrage til i
det Hele at hæve den ridderlige Folelse og give den et
stærkere Sving hos Svenskerne**), maa vistnok indrommes,
sa»-velsom at dermed den mere pathetiske Charakteer***) støaer
i Forbindelse, som Sproget i de svenske Viser har, og som
den svenske Poesie har bevaret lige til vore Dage. Det
fortjener endelig her at bemærkes, at de svenske Melodier
vistnok i det Hele ere nok saa musikalsk rige og nok saa dybe
og gribende, som de danske, Noget, der vel ellers ogsaa
maa tilskrives det Lands Beskaffenhed, hvori de ere
opstaa-ede: Beboerne af et Klippeland ere, som bekjendt, i
Regelen mere musikalske, end Slettelandenes Beboere.
IV.
Vi have fulgt den poetiske Production og Samfunds- og
*) Erik den Helliges Korstog mod Finnerne 1156, Birger Jarls og
Thorkel Knutsons rood Russerne, resp. 1250 og 1293— 98.
**) Det er betegnende, at Visen om St. Gdran, som man kunde kalde
en Riddervise xar* e^oXfjV-, blev benyttet af de Svenske som
almindelig Krigssang.
***) Den Egenskab, at del, de Franske kalde élans, er hyppigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
