Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de gave Odin og andre egte Bdrn af nordisk Aand og Tro,
ja ogsaa Yggdrasil selv som ei kjært Barn de mange Navne.
Hvilke Hovedtræk fandt vi i Mythologien, som vi ikke
finde igjen i Yggdrasilsmythen? Menneskelivets moralske
Tilstand, Splittelsen og Striden i Tilværelsen, Selvbevidstheden,
kort: Fortvivlelsen. Kun Eet kan man her sige: at Gudernes
paa hiin mandige Bevidsthed og egte Fortvivlelse grundede
Modstandskraft i den rastlose Kamp mod de onde Magter er
overordentlig svagt udtrykt i den meget vidende Orns „Ord“
Celler „A vindsord*); thi jeg vil her ikke dvæle ved Hanen
Vidovne • hvis Særkjende vel maa være Aarvaagenhed, men
som kun tillægges „een umaadelig Sorg: Surts Næring*.
Det er ligesom Aasedyrkerne, idet de sammenfattede
Tilvæ-værelsen i dette korte System, indenfor den mægtige
objec-tive Virkelighed fik endnu mindre Rum for Menneskeaandens
frie Virken, end hvor Gudernes Liv betragtedes for sig: saa
at alt Godt alene tilskreves Urdebrondens opholdende Kraft
og Nornernes Virksomhed. Men her er dog at merke, at
Æserne med alle sine Kampe mod Jotunerne dog intet
virkeligt Udbytte vandt uden dette, at de mere og mere
optoge den jotunske Besmittelse og nærmede sig Undergangen;
og desuden, at vi endnu have en Mythe, der angaaer
Yggdrasil, Odins Selvoffring og dens Virkning. Men da det
netop er denne Mythe, hvis Egthed er bestridt, og hvis
Uegt-hed skal bevise den hele Yggdrasilsmythes Uegthed,
forbeholde vi os dens Behandling til et særeget Afsnit.
Hvad vi fandt i græsk Mythologi, var det Enkeltes
Skjon-bed og selvstændige Betydning, overalt harmonisk Ligevegt,
plastisk Ro. Alt dette skulle vi forgjæves soge i
Yggdra-silsmythen, hvis den er eiendommelig nordisk, ja ydermere
det fulde Udtryk af nordisk Verdensbetragtning. De
nordiske Bjerge befolkes ei med skjonne, gjækkende Oreader,
men med de uformelige Jotuner. I Aasgard selv, den til
Undergang indviede Gudebolig, er ikke Skjonheden herskende,
om der end findes enkelte skjonne Gudeskikkelser. Flere
Guders Særkjende er netop en eller anden paafaldendc Mangel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
