Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er nu alligevel Ygdrasilsmythen, saa hjemlig den end
synes al staa i den Mythegrund, hvori den har festet de
slerke Rodder, egentlig spiret op af en fra Aasetroen
grund-forskjellig ldee, øvenikjobet indplantet i dennes sildigere
Tider, saa maa man vel hoilig forbauses over den
Selvstændighed, hvormed national Eiendommelighed har grebet og
bearbeidet den fremmede ldee; og er det saa end vist, hvad
Hammerich siger, at Ragnaroksmythen og Yggdrasilsmythen
.ere det hedenske Nordens storste Bedrifter*, vel saa vist
er da dette: Yggdrasilsmythen er den storste Bedrift.
Hammerich begrunder denne sin Dom i de ligesaa
træf-lende som korte Ord, hvormed han betegner „den nordiske
Gudelæres forste Dyd“: „hiin Overlegenhed over sit
Stof, hvormed den i Ragnaroksmythen gjennemskuer de
gamle Verdenskræfter, og i Yggdrasilsmythen overskuer dem“.
(Ragn. S. 143). Man kan sige, at det mest afgjorende
Be-viis for at Yggdrasilsmythen er et egte Barn af nordisk
Aand, er givet deri: den samme sikkre Overlegenhed over
det storartede Stof. Var det muligt, at den saaledes skulde
magte et fremmed Stof, med saadan Dygtighed omsætte og
omforme en ldee af en grundforskjellig Aand, at den deri
nedlagde sit hele Væsen til overskuende Betragtning?
Tvertimod, jo længere man betragter Mythen i Forhold
lil den Aand, som har skabt sig Udtryk i den ovrige
Mythologi, desto sterkere paatrænger sig efterhaanden en ganske
anden Mening, som finder Bestyrkelse i Yggdrasils mange
Navne og mythiske Sideskud. Jeg vil vove at nedskrive den.
Det er sagt, at den nordiske Mythologi maatte — hvad
den græske ikke kunde — komme til en Ragnaroksmythe,
fordi en saadan alt fra forst af var given i Gudernes Væsen.
Saaledes synes det, at den ogsaa maatte — hvad heller ikke
den græske kunde — udvikle en Yggdrasilsmythe, fordi den
dybt grundende nordiske Aand blev dreven til at finde et
omfattende Billede, hvori dens bestandige Tanke endelig
fik sit mest kortfattede Udtryk, hvori den samlede Tilværel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
