Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske Form, og at dens særegne Farvning i svensk,
gau-lisk og dansk Folketro er os fuldkommen ubekjendt.
Imidlertid tor det her, som ved alle Hovedmyther, antages for
vist, at de vigtigste Træk tilhore det hele Norden i
Fællesskab, om der end i flere, ialfald af de mindre betydende
Enkeltheder, skulde være noget ejendommelig Norsk.
Et Par Spor fra Upsala og Gotland bekræfte Rigtigheden
af en saadan Slutning. Adam af Bremens Commentator
fortæller os om Upsala: „Ved Templet der er et meget stort
Træ (arbør maxima), som vidt udbreder sine Grene
og altid er gront Sommer og Vinter. Ingen veed, af
hvilken Art det er. Der er ogsaa en Kilde, hvor
Hedningernes Offringer pleie gaa for sig, og et levende Menneske
nedsænkes. Naar han synker, vil Folkets Bon opfyldes**).
I dette Sted, som allerede Nyerup har gjort opmerksom
paa, træde gamle velbekjendte Hovedmerker paa Yggdrasil
os imdde, dog med den Særegenhed, at her staaer tillige
ved Hovedtemplet ut virkeligt Træ som et synligt Symbol
paa „det hellige Træ“, der alene skues med Troens Oie.
Man seer let, at Fortælleren har været ganske uvidende om
Hovedtræet Yggdrasils Ask, og overfort de Egenskaber, som
tillagdes den, paa Tempeltræet, det eneste, som han havde
Tanke for. Naturligt er det vel, at det Træ „vidt udbreder
sine Grenetf, som skal minde om Yggdrasil, „hvis Grene
skyde sig over al Verden og naa over Himlen“; men det
var dog kun Yggdrasil, som „altid stod gron — over
Urdebronden“. At dette Træ, som symbolsk betegnede
Yggdrasils Ask, selv var en Ask, maa ansees for utvivlsomt, da
det gotlandske hellige Træ, hvorom nedenfor, netop var en
Ask. Naar det alligevel siges: „Ingen Yeed, af hvilken Art
Træét er“, saa kunde denne underlige Paastand maaskee bero
paa de bekjendte Ord: „Ingen veed, af hvis Rddder Træet
renner“. Men rimeligere er det vel, at disse Ord kun skulle
betyde: „Af Ingen har jeg kunnet faa vide, til hvilken Art
*) Lindenbrog. Scriptores, cd. Fabricii p. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
