Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som tildeler Skjebnc, Liv og Dod. Imidlertid tor denne
Forklaring ei ansees for sikker, hvor sikkert det end er, n\
Ordet i Voluspaa betegner Yggdrasil og i Fjolsvinnsmaal
Mimestræet*).
Ogsaa i Tydsklaud moder os en beslegtet Forestilling,
om end maaskee fra en sildigere Tid. F. Hammerich
(Danmark i Valdem. Tid, 2. 58) meddeler el frisisk „egle
So-mandssagn, et Sidestykke til Yggdrasilsmythen, om
Kjæmpe-skibet Mannigfual, hvis Master ere Bjergtopper, hvis
Cu-pitain tilhest maa ride om og befale, og hvis Matroser unge
krybe op i Takkelagen for al beslaa Seilene, og komme
ned med graat Skjæg*. Dette Sogn gjenfindes ogsaa i Norden
i flere komiske Indklædninger**).
I den forskjellige Form er her vistnok ogsaa lagt el
forskjelligt Indhold, da dette Sagn ikke som Yggdrasilsmythen
skildrer Menneskets i dets moralske Tilstand grundede
Afmagt ligeoverfor Tilværelsens almeengyldige Love, men ved
Siden af Verdenshistoriens Eenhed udhæver Ubetydeligheden
af den Enkelles Virken i den: Den Enkelte har kun een Ting
at gjore i Menneskelivets store Seilads; han har at beslaa
et af Seilene paa Verdens Skib; naar det er gjort, er der
ikke mere Brug for ham. Men heraf see vi dog, at den
samme almindelige Grundtanke i germanisk Tankeliv er
kommen til Gjennembrud paa forskjellige Maader, og at det er
saa langt fra, at Mythen er baaren af et Navn, at den ikke
engang bæres af Forestillingen om et Træ, men har el
endnu selvstændigere Liv, der selv skaber Navne og Former.
— Det væsentligste Udbytte af de foregaaende
Undersøgelser om Mythens Stilling i Mythologien, Udviklingshistorie
og Udbredelse er altsaa folgende:
*) Det tydske Navn peger nemlig snarere hen paa Afledning eod
paa Sammensætning. Maaskee derfor, at i V6l. 2 begge
Haand-skrifters Læsemnade (mjdtviår) er falsk, at mjdtnår er Ordets eoesfe
Form, og Betydningen ikke „Skjebnetræet“, men blot
„Skjebne-giveren“.
**) En saadan findes hos Asbjdrnsen, Ydale S. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
