Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tegn lil deres Frembrod. Sproget, der i Arreboes Vers
havde vist sio Bekvemhed til Kunstpoesi, begyndte,
fornemmelig ved Peder Sy vs Bestræbelser, at hæve sig af den
Forkuelse, hvori Latinens Overvægt havde holdt det; der
fremstod efterhaanden Digte, som gik videre end fra det ene
Studerekammer til det andet, og en saadan storre Udbredelse
havde Peder Dass’s Arbeider.
Men den Tidsalders Poeter vare uden alt Begreb om
Poesiens Væsen. Digtekunst var Rimekunst og Poeterne selv
opfattede den saaledes; deres Forhold til de valgte Opgaver
var ganske prosaisk. Naar de udbredte sig over en
Materie, hvilkensomhelst, skete det ei ved Stemningens indledende
Mellemkomst, og Provelsen af Emnets poetiske Brugbarhed
var dem ligesaa uvedkommende som Sporgsmaalet om deres
egen indre Kaldelse til Digtning. De Boglærdes aandlose
Opfatning af klassiske Forbilleder og deres Arbeide med
Frembringelsen af latinske Vers, hvorunder det især gjaldt
at indflette snart zirlige snart fyndige Vendinger, laante af de
romerske poetiske Autores, gav fornemmelig denne
Miskjen-delse af Digtningens Væsen Fremgang og Varighed. De
studerede Udovere af Rimekunsten i Modersmaalet dreve tillige
den torre Syssel med at eftergjore latinsk Poesi, og
Retningen i dette efter deres Tanke anseligere Arbeide, blev
fulgt hvor de, skjont vistnok med storre Frihed og
Vidtldf-tighed, ovede Versemageriet i deres eget Sprog. Det er
bekjendt, at den Tids gjeldende Smagslære betragtede det
Poetiske som noget Udvortes, som det tilheftede Smykke, der
skulde forhdie Indtrykket af gangbare Sætninger eller
Skildringer, af hvilke man forresten, i bunden Stil, kun fordrede
en fattelig og nogenlunde klar logisk Fremstilling. Det
dengang navnkundige Monster Opitz, hvis Verk „von der deutschen
Poeterey*, ogsaa for vort Sprogs Literatur, blev en Lovbog,
indskjerper saaledes fremfor alt, at Digteren maa have til
sin Raadighed et stort Udvalg af malende og zirende Udtryk,
hvortil da især Bekjendtskabet med de Gamles poetiske
Arbeider vilde give det bedste Udbytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
