Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Tilstand, som her berores, er vistnok oftere bleven
paapeget under Betegningen af en lang Periodes Verskunst
i vort Sprogsamfund; men jeg mener, at man ei tilstrækkelig
har fremhævet den deraf folgende indre Beskaffenhed ved
det hele, dengang gjeldende Poeteri. Naar man betragter
dette Forraad i Almindelighed, uden Hensyn til Enkeltheder,
vil man finde det livlost, ode, uformeligt og i den Grad
fremmedartet og frastddende, at det egentlig maa siges al
ligge udenfor de Forestillinger, vi anvende i æsthetisk
Opfatning. Hverken Sprogformens Ufuldkommenbed eller nogen
vis tilbagelagt Smagsretning i det Omraade, vi erkjende som
Poesiens Verden, kan bevirke en saadan Frastoden; men vi
mode her en Versliteratur, hvis almindelige Grundlag var
prosaisk Tænkning, tor Forstandsreflexion, og hvis vedtagne
Manér end mere fjernede den Skrivende fra det Tankespor,
der ledrr til Digtning. Vi finde i denne Periode ikke blot
et stort Antal Forfattere, der frembringe Masser af Vers,
uden at have det ringeste Kald til Poesi, men tillige fodle
Digtere, hvis Begavelse kun fremtræder ligesom i Glimt og
lyse Mellemrum, medens de forresten udarbeide mangehaande
Rimverker, uden at komme i Aande, uden at nogen Streng
i deres Indre anslaaes derved. De ligne forsaavidt hine
franske Havekunstnere, hvis Naturfolelse, underen stiv
archi-tektonisk Behandling af Vextrigets Gjenstande, holdes tilbage,
skjont den i en og anden Enkelthed kan give sig tilkjende.
Denne Udvorteshed i Verskunsten, hvorved det især kom
an paa at udhamre Sprogmiddelet til kolde Zirformer,
for-trængtes kun langsomt og efterhaanden. Paa Overgangen
til den Betragtning, at poetisk Virksomhed er en
eiendom-melig af phantasirige Stemninger baaret og betinget
Tænkning, opkom den falske og vildledende Sætning om poetisk
Begeistring som en skabende Kraft, rnodsat Eftertankens
planmæssige Arbeide; og vi træfle en Mindelse af denne
Synsmaades Kamp mod hint overfladiske Væsen i
Sinøgslæ-ren, naar der endnu tales om den poetiske Formnings
underordnede Betydning. Ethvert i Digterstemning opfattel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
