Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nelse, Aarsberetninger fra Selskabet, og det sidste Hefte tillige
Mindedigte over Landlæge Thorstensen og Eggert Jonsson.
I Forfs. Meddelelser om de norske Forholde fra 1854 til
Vaar-dag 1856 fremlyser den gamle Kjærlighed til Islændingernes ældste
Stammeland, som endnu lever iblandt disse vore nærmeste
Blods-fæller, og som i fuldt Maal gjengjeldes af deres norske Frænder.
Forf. fremhæver Nordmændenes flittige Stræben efter at hævde sit
Fædrenenavn og sin Selvstændighed ved Siden af Broderfolkene,
ikke alene i udvortes Stilling, men ogsaa ved Udvikling af de
folkelige Kræfter og Landets Velstand. Det forekommer os imidlertid,
at ligesom Meddelelserne fra Norge og Sverige i Forhold til dem
fra fremmede Riger ere noget vel kortfattede for et nordiskt
Tidskrift af denne Natur, saaledes synes den ærede Forf. neppe
heller at have gjort sig fuldkommen fortrolig med de unionelle
Forhold eller Beskaffenheden af de ved disse og forskjellige
mellem-rigske Anliggender fremkomne Meningsudvexlinger mellem de norske
og de svenske Statsmagter og Presser, i hvilken Henseende han
fælder en (i det mindste efter Anmelderens Mening) noget for rask
Dom, der neppe vil være meget oplysende for hans ^erntboende
Landsmænd, men snarere kan frygtes at fremkalde en ufrivillig
Mis-kjendelse af Nordmændenes politiske Holdning i unionel Henseende*).
Forf. meddeler kortelig det Vigtigste om forrige Storthings
Virksomhed og gjør blandt mere opmærksom paa Ophævelsen af
den forældede Forpligtelse for Landalmuen til fast Tjeneste; ved
Siden deraf minder dog Forf. om at den nye danske Tyendelov er
gaaen videre i frisindet Retning, bl. A. ved at forbyde legemlig
Revselse af voxne Tjenestefolk, ligesom det maa indrømmes, at den
personlige Frihed i flere Retninger har gjort tidligere og større
Fremskridt gjennem den nyere Lovgivning i Danmark end i Norge,
saasom Forbud imod Pryglestraffen som vilkaarlig Revselse for
Landhærens Krigere; den udstrakte Troesfrihed for Medlemmer af
afvigende Bekjendelser, hvilke have lige statsborgerlige Rettigheder
med Folkekirkens Medlemmer; Sognebaandets Løsning og Retten
til uden at skille sig fra det lutherske Kirkesamfund at danne frie
Menigheder; den udstrakte Stemmeret. Derimod er Arbeidets
Frihed større i de norske Kjøbstæder end i de danske. I denne
Forbindelse fortjener det ogsaa at erindres, at Straffene for politiske
Trykkefrihedsforseelser er mere svarende til Tidsalderens Krav i
Danmark end i Norge, — blandt Andet ved Anvendelse af
Lands-forvisningsstraffen for større Forbrydelser i denne Retning.
*) Russernes Fordringer pan Indrømmelser i norsk Finmarken
sammenligner Forf. træffende med Olaf den Helliges Begjæring om at
maatte kjdbe Grimsey ved Island, en Fordring, lig den, dér nu af
de Franske gjdres med Hensyn til visse Steder i Dyraljord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
