Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den „Fællesform* eller det „Normalsprog* for Bygdemaalene, som
han har opstillet i sine „Prøver af Landsmaalet* og i Sangspillet
„Ervingen*, i hvilket Sprog han dog har troet at burde foretage
endel vigtige Ændringer. I sin Indledning har Udgiveren nærmere
forklaret Grundene for denne Fremgangsmaade. Det forekommer
imidlertid Anmelderen, at der fremdeles kan næres Tvivl om,
hvorvidt Samlingen ikke derved snarere har tabt end vundet i
historisk Interesse. Ordsprogene, Sagnene og Folkeviserne ere jo som
Udg. ogsaa bemærker, det mest umiddelbare og reneste Udtryk af
Almuens Livsopfatning og eiendommelige Sjæleliv; men for at dette
Billede kan være fuldkommen tro, for at vi rigtigt kunne opfatte
den hele Samlings indre Forbindelse, maa vi ogsaa blive fortrolige
med den Form, som er den kjernefulde Tanke, det friske Udbrud
af Folkeviddet medfødt, og som er nødvendig for at bevare denne
Naturdigtning i dens oprindelige Sandhed. Denne Folkets aandelige,
levende Odel og Selveiendom er noget Givet, hvori Formens
Ægthed har ligesaa stor Betydning, som Kildeskrifternes og
Oldsagernes, en Skat, hvoraf det naturligvis staar Enhver frit at benytte
hvad han vil, som Forbillede til fri Bearbeidelse, men hvis Grundstof
maa blive urørt som Fælleseie. Selv den mest vellykkede
Udfyl-ding1, den mcsterligste Omsætniug og Oversættelse er efter gjort
Kunststykke, der kan have sit eget betydelige Verd, men som
ikke kan træde i de umiddelbare Folkekvæders Plads. Ingen
har Noget at indvende imod Udgivelsen af en Samling af de bedste
Fyndsprog fra de forskjellige Tidsaldere og Lande, eller selvdigtede
Ordkvæder, men naar en Samling kalder sig særlig national, altsaa
historisk, forekommer det os, at deri alene som Stamforraad kan
optages hvad der har levet eller lever i Folket med sit naturlige
Udtryk, og kun j evn si des dermed til Sammenligning enkelte
beslægtede Kvæder tilhørende andre Folk, medens det vel er et
Spørgsmaal, om sindrige og slaaende Tankeforbindelser af
Enkeltmand efter den vedtagne Talebrug kunne regnes til egentlige
Ord-sprog, forinden Folket har kaaret dem dertil ved sin umiddelbare
Valgret, ligesom ingen Vise bliver Folkesang ved at give sig
dette Navn.
Med disse almindelige Bemærkninger er det ingenlunde
Anmelderens Mening, at antyde, at den fortjente Udgiver af
her-omhandlede Samling har udvidet den Frihed, han i god Mening
har troet at kunne tillade sig, tilVilkaarlighed, eller selvraadig
givet sine egne Livsbetragtninger den folkelige Vedtægts Stempel.
Men ligesom vi ei have kunnet tilbageholde den Formening, at en
lærd og eftergjort, altsaa mere eller mindre kunstig, men ikke
engang i sit Grundlag fulddannet, og endnu mindre af Almen«
heden tilstrækkelig kjendt og vedtagen Sprogform er den rette til
fuldtro Afspeiling af den oprindelige Folkedigtning (i det heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
