Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Hovedsum af denne Fremstilling angiver Fort dette, at
„ligesom Norge i sin tidligere Uafhengighedsperiode med fuldstm*
dig Eensartethed i Befolkningen havde et ligesaa fuldstændigt
Ari-stokratie, tildels endog et Slægtsaristokratie, som det øvrige
Europa, men som dog ikke var noget skarpt afsluttet
Classe-Aristo-gratie, tvertimod underkastet en stadig Fluctuation, eftersom nye
Slægter eller Individer arbeidede sig op i dets Rækker, medena
andre stege ned i Massen; men denne Tingenes Orden blev
afbrudt ved den anomale Tilstand, som indtraadte, da den danske
Adel gjorde sig til Herre i Landet, saaledes maa eller i det mindste
bør den samme Tingenes Orden atter indtræde, i det den anomale
Tilstand ved Norges Adskillelse fra Danmark og den danske Adel
i 1814 er ophørt; og ligesom hint Aristokraties Slægter eller
Individer — i Uafhængighedens Periode var og agtedes aldeles
jevnt-godt, jevnbyrdigt og sideordnet med Stands- eUer
Classe-Aristokra-tiet i de 2 andre nordiske og de øvrige europæiske Stater, saaledes
er vort nuværende Aristokratie, det er de Slægter eller Individer,
der til enhver Tid hefinde sig i Samfundslivets høieste Sphære, al-
det heller neppe kan ansees tilstrækkeligt godtgjort, at ikke en
lignende Aarsag, som den Forf. opstiller som Forklaringsgrund for
Sambygningemc i Norge og nonire Sverige, kan antages at have
været i det mindste for en Del virksom i Danmark og søndre Sverige.
Heller ikke ere Spor til et lignende Forhold, som det sidstnævnte, saa
sjeldne i Nordskandinavien, som Forf. forudsætter, enten i vort
eget Fædreland eller endnu mindre i Sverige, hvor der, saa vidt
vides, endog i de egentlige saakaldte Folklande og selv i Norland
findes eu Mængde virkelige Bondebyer, skjØnt vistnok ved Siden
af spredt Bebyggelse. Slige Byer skulle endog findes i de gamle
norske Landskaber hinsides Grændsen, hvortil allerede visse
Antydninger synes at foreligge i Olaf d. Helliges Saga. Den
frivillige Sambygning vidner ikke om, at den af Tacitus skildrede
ger-inaniske Afsky for Nærbygning efter Germanernes Bosætning
har været ligesaa stærk som i Yandringens og den evige Krigs Tider.
En Landsby, som de, man træffer i Norden, ere desuden noget
heit andet end romerske Byer, der have staaet hin Historiker for
Oie, og Livet i begge helt forskjelligt. Hvorom Alting er, turde
det her være paa rette Sted nt gjentage det ofle udtalte Onske, at
Oldgranskerne ville skænke det hele skandinaviske Nationalitets
Spørgsmnnl en større Opmærksomhed og flersidigere Undersøgelse
end hidtil, da dette Emne ikke blot har en rcen videnskabelig,
mikroskopisk Interesse for den forhistoriske Oldtid, men i den
Skikkelse, som man nu har givet SpØrgsruaalet, heller ikke kan
blive uden en vis, maaskee ikke ringe Indfly ielse paa de nordiske
Folks Opfatning nf det hele skandinaviske Samfunds-SpØrgsmaal.
UudersØgelsens Omfang kan neppe ansees som retfærdiggjørende
Grund til at lade Sagen fremdeles gaa i et eensidigt Spor, saa
meget mindre som denne har saa mange Sider, al Fagmændeue
inaatte kunne forfølge enkelte Retninger af disse uden
fuldkommen at tilsidesætte sine Yndlingsstudier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
