Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deles jevngode, jevnbyrdige og sideordnede med hvilke
sotahelst adelige Slægter eller Indivder i hvilketsomhelst andet Land-.
Den samme Forfatters i nærværende Tidskrifts tidligere
Lite-raturoversigt omtalte, paa Tønsbergs Forlag udkomne store Yerk:
Det norske Folks Historie er nu fremskredet tllAaret 1250. Hvert
Hefte koster 60 /?. Af dette Skrift, som her i Landet tæller en
stor Mængde Abonnenter, lader Regjeringen et Antal Aftryk
uddele til de dygtigste Lærlinge ved Skolelærerseminarierne. Nogen
videnskabelig Anmeldelse af dette Hovedverk i den fædrelandske
Historie er endnu ikke fremkommen i vor Literatur.
Af Prof. Munchs Lærebog i de nordiske Rigers Historie
▼il snart udkomme en fuldstændig omarbeidet og forøget Udgave
paa J. Dahls Forlag. Fra samme Haand er udkommet et mindre
Norges Kart til 36 /?, farvet 7 2 /? (hos Dybvad).
Den norske Kirkes Historie under K&tholicismen, af R. Keyser,
Univers. Prof. i Christiania. 1 B. 1856. 462 S. Tønsb. Forlag.
Pris 1 Spd. 60 /?.
Den lærde Forf., der i lignende Retning tidligere har udgivet
en Oversigt over Nordmændenes Religionsforfatning i
Hedendommen (1847), samt ved Universitetet har holdt Forelæsninger over
Fædrelandets katholske Kirkehistorie, har i ovennævnte classisktt
Verk skænket den hele nordiske Literatur en Skat, der ikke blot
vil være af særlig Interesse for Videnskabsmænd og for Theologer,
men ved sin klare, kjernefulde Fremstilling og det orienterende
Overblik, Forf. deri har aabnet os over vort Fædrelands folkelige
og statsretlige saavel som over dets kirkelige Tilstand i
Middelalderen, vil være ligesaa kjærkommen for enhver Ven af den
nationale Historie. Fremstillingen er deelt i 4 Tidsrum.
Det første Tidsrum (S. 216) fremstiller Christendommens
Nær-melse til Nordens Grændser, Asatroen, de frankiske Fyrsters
Bestræbelser for Christendommns Indførelse i Skandinavien, den
ham-borg-bremiske Erkestols Oprettelse, Ansgars og hans Efterfølgeres
Virksomhed i Danmark og Sverige, Håkon den Godes Forsøg paa
at bane Christendommen Vei i Norge; den tydske Missions
Betydning med Hensyn til dette Land, der var meget ringere end i
de øvrige Nordlande og langt stod tilbage for den store
Indflydelse, som hos vore Fædre udøvedes af den engelske Kirke, der
med Rette kan kaldes dens Moder; videre Christendommens
fuldstændige Seier over Asatroen, den norske Kirkes Udvikling i
national Aand under Kongedømmets (de 8 første Olafers) Ledning;
det norske Omvendelsesverks Charakter i Sammenligning med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
