Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 *). Den christelige Idee maatte altsaa have vundet
Indgang i det hedenske Norden, förend Christendommen var
almindelig og ordentlig kjendt af Hedningerne i Syden.
For at vi da skulle kunne erkjende Mythens Oprindelse
af christelige Traditioner for at være den rimeligste, maa
Grundene for en saadan være særdeles vegtige. De ere
föl-gende to. 1. Odins Ord i Haavamaal: ”Jeg veed, at jeg
hang paa det vindige Træ Nætter fulde ni, med Geir saaret
og given Odin, selv til mig selv, paa det Træ, hvorom Ingen
veed, af hvis Rödder dét renner.” 2. Den tydske Gaade
om Korset, som Træk for Træk peger hen paa historisk
Sammenhæng med Yggdrasilsmythen.
For at kunne faa et ret Begreb om Sandsynligheden af
denne Oprindelse, ville vi et öieblik gaa ind paa Hypothesen
og udföre den i dens Enkeltheder. De blive fölgende:
1. Christendommens Grunddogme, Guds Sons Lidelse
paa Korsets Træ, har længe för Christendommens seierrige
Forkyndelse mellem Germanerne trængt sig ind i deres
hedenske Gudelære.
2. Det store Mysterium, at den paa Korset Hængende
er Eet med Faderen i Himlen, er strengt fastholdt: ”Odin
given Odin, selv til sig selv.”
3. Læren er med Villighed antagen, uden at den Tröst,
som ellers har banet det Ubegribelige Indgang, er paaagtet.
Christi Död er forkyndt og tilegnet, men ikke hans
For-soningsdöd.
4. Læren omsættes til Mythen om Odin, som hang paa
Træet, offret til Odin. Denne Mythe har dybt indgribende
Betydning paa Aasedyrkernes Liv: Menneskers Offring og
Selvoffring til Odin ved Hængning. Odin bliver nu de
Hængtes Herre, de Hængtes Gud (Hangagod, Hangatyr,
Hanga-drottinn).
5. Korset, hvorpaa Christus hang, omdannes i en af
de mest storartede Mytlier, vi nogensteds kjende, til Ygg-
*) Det er nemlig vist, ntt Hyndluljod er forfattet omtrent ved Aar
720. Munch, D. n. Folks Hist., I. 1, 277. Men Völusjiaas
Tid liggor sikkerlig lanigt bagen for Hyndluljods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
