Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa mange Modgrunde, som den indeholder Enkeltheder.
Dette skai nu i nogle Henseender nærmere paavises.
At Odin offres til Odin, selv til sig selv, det er dette
Aaselærens Mysterium, som nærmest har foranlediget den
Formodning, at det er det store christelige Mysterinm, Guds
Död til Guds Fyldestgjörelee, som har trængt sig ind i
Aase-læren, og med det samme frembragt Yggdrasilsmythen. Men
denne Stötte for Gisningen er et afgjörende Beviis imod den.
Til Grund for Gisningen ligger uden Tvivl fölgende
Tanke: Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes Hedningerne
af sig selv have kunnet komme til en Mythe om Gud offret
til sig selv; dette er Noget, som saa langt overgaar al
Forstand og alle hedenske Forestillinger, at det ei kan tilhöre
den naturlige, men först den aabenbarede Religion. Men mon
det ikke bliver vel saa vanskeligt at forstaa, hvorledes saa
Hedningerne af den aabenbarede Religions Indhold tilegnede
sig just den Lære, og alene den Lære, hvorimod alle deres
Forestillinger strede, og al deres Forstand oprörte sig? Man
betænke derhos, hvad kort forhen er berört, at Hypothesen
sætter en Opfattelse og Tilegnelse af Christendommens förste
Dogme, som paa een Gang er altfor inderlig og altfor
udvortes. Yi see Tilegnelsen af det Dybeste og Vanskeligste,
naar Guds Lidelse til den samme Guds Fyldestgjörelse er
grebet og haardnakket fastholdt; men dette Dybe og
Vanskelige, saa inderlig assimileret, er dog saa udvortes opfattet,
at det i höi Grad maa forbause os, at det har kunnet blive
Gjenstand for Tro, — især forudsat Hypothesens Rigtighed,
at ingen lignende Forestilling fandtes eller kunde tindes hos
Hedningerne. Thi Trösten i denne Guds Lidelse er ganske
gaåt tabt. Hvor ellers hiin christelige Troesartikel uden
Vold og Magt har vundet Indgang, har det altid været,
fordi Mennesket i Erkjendelsen af sin Synd har grebet efter
Retfærdiggjorelsen for Gud. Men her skulde man have grebet
den historiske Kjendsgjerning, uden at bryde sig om dens
Aarsag och Virkning, altsaa i Grunden som noget
Ligegyldigt, men dog med en saa krampagtig Styrke, at den
tilegnedes mellem deres Eget, og frembragte den store Ygg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
