Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommen havde vundet saa stor Indgang i ”alle Stænder”, at
”Templerne næsten allerede stode öde”, — uagtet det viser
sig, at Plinius hos de Frafaldne havde anstillet særdeles
omhyggelige Undersögelser om de Christnes Liv og
”udskei-ende, graendselöse Overtro”, og endog forhört sig om deres
Fællesmaaltider d. e. deres med Nadveren forbundne
Kjær-lighedsmaaltider, saa vidste han dog om Christi Person-,
som det synes, kun at de ansaa ham for Gud, og om deres
Fællesmaaltider, kun at de vare tarvelige og uskyldige,
alt-saa Intet om Nadverens Betydning, og derfor vistnok heller
Intet om Christi Död d. e. Guds Offring til Gud *). Ellers
maa han have fundet dette at være en saa ”udskeiende,
grondselös Overtro”, at han ikke engang fandt det rimeligt
at dvæle derved; og er det saa, da viser dette, hvilken
Opfattelse Christi Död hos Hedningerne var udsat for, ialfald
saalænge Christendommen endnu var undertrykt, og ikke en
synlig, sterk, imponerende Verdensmagt. Brevet er forövrigt
et Vidnesbyrd om, hvor Lidet Trajan og de Store i Rom
paa denne Tid vidste om Christendommen. Det er ikke
rimeligt, at Beretninger med et dybere Indhold endog lang
Tid senere kunne have trængt op til Norden.
Overhoved var Christi evige Væsens-Eenhed med Faderen
Noget, hvorom der i de förste Tider indenfor den christne
Kirke selv ikke herskede en almindelig, klar Bevidsthed.
Först paa den nicænske Kirkeforsamling Aar 325, altsaa
efter hiin Handelsforbindelses Ophör, blev Arianernes talrige
Sect, som negtede den guddommelige Natur i Christus,
fördömt. SpÖrger man na, fra hvem de hedenske Germanere
nærmest skulde have faat nogen Kjendskab til
Christendommen, saa synes Svaret snarest at maatte blive: de christne
Gotere. Men disse bleve först christnede ved Wulfilas
Bestræbelser i Slutningen af det 4:de Aarh., og modtoge
desuden ved ham den arianske Troesbekjendelse. Men det er
saa langt fra, at Mythen om ”Odin offret til Odin, selv til
*) carmenque Christo quasi deo dicere invicem secum; ......
rursusque (rnorem iis fuisse) coeundi ad capiendura cibum,
pro-miscuuro (amen et innoxium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
