Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig selv”, kan være opronden af Arianismen, at den snarere
raaatte være kommen fra Patripassianerne, en ikke meget
udbredt Sect i Begyndelsen af det 3:dje Aarh., som negtede
Sönnens Personforskjellighed fra Faderen, og antog, at det
var Gud-Fader selv, som havde lidt. Rigtignok veed man,
at Christendommen fick nogle Bekjendere mellem Goterne
allerede i det 3:dje Aarh., og om disses Begreber om Christi
Natur veed man vel intet Sikkert. Men man tænke sig her
for det förste, hvorledes Forholdet rimeligviis maatte være
mellem de christne Gotere, som havde afsvoret Vodan og
alle de gamle Guder, og dere» hedenske S tamfrænder, som
endnu holdt fast paa dem og blotede til deres Ære; og man
vil da i Vodansdyrkernes Forhold til de Frafaldne lettere
kunne tænke sig bittert Had, Foragt og Forfølgelse end
nogen deelviis Antagelse af deres nye Tro. Thi under et
saadant Forhold gjelder det: Frænde er Frænde værst For
det andet, naar disse Gotere ikke vare Patripassianere, saa
er det ubegribeligt, at deres hedenske Frænder ikke snarere
skulde gribe Talen om Guds Sön, og deraf danne en Mythe
om Yodans Sön, en netop den vanskeligste Side af Christi
Yæsen, — og at deres Forvanskning af Christi
guddommelige Natur ikke skulde gaa i Retning af Polytheisme, men
i Retning af rationalistisk Monotheisme. Man veed jo, hvor
vanskeligt Christendommen selv har haft for her at holde
Polytheismen ude.
Endelig er Yggdrasilsmythens Udvikling paa Yöluspaas
Tid Beviset for, at Ideen maatte have trængt ind længe för
det 3:dje Aarh. Man kan vistnok sige, at Yöluspaas Tid
er ubestemmelig; men selv om man vilde sætte denne lige
ned i det 7:de Aarh., vilde Tiden visselig enda blive meget
for kort. Heldigviis have vi til det foreliggende Spörsmaals
Besvarelse et Datum, som gjör enhver Strid om Yöluspaas
Alder överflödig.
Munch sætter selv Hængningen og Geirristningen af
Mennesker som Offre til Odin i den nöieste Forbindelse med
Mythen om den hængte, med Geir saarede og til sig selv
øffrede Odin. ”Overeen6stemmende med denne Lære synes
Sagnet ogsaa at have ladet Odin indstifte en egen Otfring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
