Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Agne, ligesom paa Vikar, kun fremmes ved Svig ’og
bliver ilde anseet. Men at de faae Exempler, vi have,
tilhore Sagntiden, ja endog i denne staa som Undtagelser,
synes at henvise os til en længst forgangen Tid, da
Hængningen til Odin var fremherskende i Folkets Sæder.
Saaledes synes begge de Virkninger, man har villet
spore af den formodede Tradition om Christi Korsfestelse,
Yggdrasilsmythen i Germanernes Troeslære og
Offerhæng-ningen i deres Liv, i sin historiske Udvikling at fölge
hinanden, idet de fra den Tid, da vore Forfædres Liv og Lære
bliver os bekjendt, begge efterhaanden tabe i Betydning og
Almindelighed. Og dermed henvise de begge til en Urtid
langt bagenfor den christelige Tidsregning, men hvorom vi
forövrigt ikke have Begreb, som sin tidligste Barndomsalder*).
Men fra Yggdrasilsmythen og Offerhængningen er Mythen
om Odins Offring uadskillelig; deres Barndomsalder maa
og-saa være dens Barndomsalder, deres Blomstringstid maa
og-saa være dens Blomstringstid. Dette forklarer os, hvad
ovenfor er berört, at Odins Offring, ialfald i den senere Tid
af den bekjendte Mythealder, har staat den almindelige
Folkebevidsthed temmelig fjern. Den findes nemlig kun fremsat
i det gamle Digt Haavamaal, og ingensteds indkjedet i
andre Myther. Dog mener man, at de senere, christne
Skalde hentyde til den**), og i Haavamaal er Mythen og
dens Virkninger fremsatte med en Udförlighed, som synes
‘) At Yggdrasilsmythen er fællesgermanisk, have vi ovenfor seel;
her mene vi at kunne slutte, at den ogsaa er urgermanisk. Det
kan ogsaa bemerkes, at Munch antager alt det, som er
fælles-germanisk, for tillige at være urgermanisk; dertil regner han
blandt Andet Læren om Nornerne, Ragnarok og Verdens
Tilblivelse (O. n. F. H. L 1. 159). Mfcn disse Myther ere i
Ed-daerne paa det nøieste knyttede til Yggdrasilsmythen, som altsaa
allerede heraf synes at være fællesgermanisk d. e. urgermanisk.
Yed Urgermanisk forstaar han igjen, hvad Germanerne have taget
med sig fra Urbjemmet i det nuværende Husland, og Udvandringer
herfra sætter han til Tiden mellem det 5:te Aarb. för Chr. og
vor Tidsregnings Begyndelse (smsi. 1. 1. 103.
•*) Gisli Brynjulfsson hos G. Stephens: Tvende old-engelske Digte,
Sid. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
