- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Andra Årgångens fjerde Häfte. 1856 /
103

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der bestod i at hænges i en Galge, gjennemboret med Geir.”
”En ’saadan Offring blev just Kong Vikar underkastet.” (I.

3. 92 og 94). 1 en saadan Anskuelse maa vist Enhver være
enig. Men denne særegne Offringsmaade maa alt i det 5:te
Aarh. have været almindelig gjængs og udbredt, da
Beretningen om den er trængt ned til Syden i Begyndelsen af det
6:te. Belisars Ledsager og Historieskriver Pr o kop fortæller
nemlig i sin Gotiske Krig (H. 15) om Thuliterne: ”De
ere overordentlig flittige til at offre alle Slags Offre. Men
af Offre er dem det skjonueste den förste Mand, de tage
tilfange i Krigen. Denne offre de nemlig til Ares
(Krigsguden), efterdi de ansee denne Gud for den störste (altsaa
Odin). Men de offre Krigsfangen paa den Maade, at de
ikke simpelthen slagte ham, men hænge ham i et Træ, eller
kaste ham i Tjöme, og dræbe ham paa andre ynkelige
Döds-maader*).” Dette har Prokop skrevet i eller nær Aaret
545 (sml. Cap. 5 Slutn.). Skulde denne særegne Art af
Menneskeoffring være en Frugt af den christelige Idee, da
skulde man ikke vente, den havde festet sig saa tidlig, at
den omkring 500 var bleven ganske almindelig. Snarere
skulde man tro, at dun först fra nu af ret fra nu af maatte
udbrede sig og blive stadig. Men vore egne Kilder have saa
lidet at berette derom, at vi maa formode, at den paa
Pro-kops Tid eller allerede för har naaet sit Höidepunct, og at
man senere sædvan]igviis nöiedes med Geirristningen uden
Hængning. Thi vel lieder Odin fremdeles Hangagod,
Han-gat$r **), Hangadrottinn***); og hvad Odin i
Baava-maal selv siger, fortæller Snorre om den historiske Odin,
at han pleiede at sætte sig under hængte Mændf). Men
de faae Exempler paa Offerhængningen, som omtales, til—
höre alle, saavidt jeg veed, Sagntiden, saavel Vikar i
Star-kadsagnet, som ogsaa Gudlaug og Sveakongerne Agne og
Jorund i Snorres Ynglingasaga ff); og allerede her viser
Hængningen sig som noget Usædvanligt, og som Noget, der

•) ‘liQwvrcu di alxualuiTov ov &voviéS [åovov , itXXa xni ano £vlov
XQ*fi<ayng x. r. A.

-é) Sknid. 2. *•♦) YoglÅ 7. •%■) Vngl.S. 7. Høav. 158.

ff) Cap. 22. 26. 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-4/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free