Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam kunde der ei udgaa nogen ny, fuldkommen Viisdom,
eller en ny, förlöst Menneskeslegt.
Dog een Virkning af Odins Offring til Odin er af stor
Betydning: Menneskets Offring til Odin, — til det
Alraeen-menneskelige, saaledes som det i Odin var personliggjort.
For vor Betragtning af Forholdet mellem Mythe og Liv
stiller Sagen sig vistnok anderledes. Vi mene kun, at de
hænge paa det inderligste sammen, uden at ville tænke os
den ene som Affödning af den anden, men begge, den ene
som Lære, den anden som Livsgjerning, af samme
Aands-liv, — ihvorvel vi ikke negte en gjensidig Paavirkning til
begges Udvikling. Men i Aasetidens bedste Tid stod
sik-kerlig Menneskets Selvoffring som en bevidst Virkning af
Odins Offring, der var Forbilledet. Derfor var den sande
Odinsdyrkers hele Liv en eneste Stræben mod detMaal: at
falde i Striden. Ved Siden heraf offrede man ved visse
Lei-ligheder ogsaa andre Mennesker til den Enkeltes eller det
hele Folks Lykke. Og hvorvel Odin efter sin Lidelse lærer:
”bedre er ublotet end for meget offret”, saa udartede vel
Sæderne under Hedendommens Forfald saa sterkt, at
Enkelte unddroge sig Selvoffringen, og meente at kunne
tilfredsstille Guderne ved alene at offre Trælle, Forrædere,
Overjöbere og de værste Mennesker.
Men hiint Odinsdyrkernes sande Liv har igjen en
væsentlig Indflydelse paa Mythologien, der atter virker tilbage
paa det samme Liv. I denne Livets Indvielse til Strid, i
denne Opoffrelse af Livet for Odins Sag, hvortil vi intet
Tilsvarende finde hos Grækerne, ligger Grunden til den langt
kraftigere Udödlighed, som levede for Germanernes Tro,
end Grækernes dorske Skyggeliv, — Grunden til, at de
Vaabeudöde kunde samles som Einhexjer hos Odin, medens
de Sotdöde maatte ride til Hel. Fordi Germanerne havde
Mod til at see Hel i hendes hele Fælhfed under Yggdrasils
ene Rod, vandt de ogsaa Kraft til at fyldestgjöre Nornernes
Vilje ved den anden Rod, saa de kunde undgaa Hel og
komme til Odin, medens ingen græsk Mand kom til Zeus —
— uden Herakles alene. Thi ogsaa i Hedendommen maatte
den Sandhed gjelde: ”Hvo som elsker sit Liv, skal miste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
