Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare
det til et evigt Liv”, — skjönt den hverken kunde blive
fuldt forstaat eller fuld Sandhed, förend han selv kom, som
b&ade först klart fremsatte den, og som, fordi han selv var
Sandheden, dertil ogsaa Veien og Livet, kunde forklare den
saaledes: ”Hvo som mister sit Liv for min Skyld, skal
finde det” Men ogsaa Utilstrækkeligheden af sin Forsoning
have Germanerne fölt. De kunde vel undgaa Hel, men under
Yggdrasils tredje Rod er Heimdals Horn i Mimes Haand,
og naar det gjalder, skal Odin selv og alle hans Einherjer
falde paa Vigridsvolden. ”Da kommer en Anden, end
mægtigere, dog tör jeg ham ikke nævne”, siger Hyndla.
Heden-dommen er i eet Stykke maalbunden; den bærer en Tanke i
Sjælens Dyb om ham, som skal komme, men for hans
Væsen har ikke Navn at torde sige. Men ”Lyset til at oplyse
Hedningerne” er oprundet for os. Skulde vi ikke ved
Skinnet af dette Lys kunne tyde deres mörke Tale?
Der er forresten i Haavamaals dunkle Slutning et
dunkelt Vers, hvis rette Forklaring vilde kaste et bestemtere
Lys paa Odins Offring. Det heder nemlig i v. 144 om
Runernes Udbredelse: ”Odin mellem Æser, men for Alfer
Daain, men for Dverge Dvalin, Aasvinn for Jotuner, selv
jeg risted somme.” Her synes ”Odin mellem Æserne” og
”jeg selv” (mellem Menneskene?), det vil vel sige: den, som
offrede sig til Odin, selv til sig selv, at være to Personer
i een Guddom. Men dette vil neppe kunne forklares, för
man kommer til en nöiagtig Forstaaelse af den odinske
Treenighed: Odin (Aand), Höne (Attraa) og Lodur (Ild); Odin,
Vilje og Vee (Hellighed); Höi, Jevnhöi og Tredje. Den af
disse Personer i Odins Væsen, som offrer sig, synes at
maatte være den anden, og den, til hvem han offrer sig,
den förste.
I et foregaaendé Stykke er den Mening imödegaat, at
Mythen om Odins Offring skulde være indkommen fra
Christendommen. En saadan Oprindelse bliver endnu
usandsyn-ligere, om der skulde være Noget i hvad her sidst er
anfört, hvorved Mythen har faat en endnu större tilsyneladende
Lighed med den christelige Lære. Men vel er der i Mythen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
