Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aldersmærke end Leiningen. Men Sammenhængen er afbrudt. Man
slöder i den ene Egn paa Lag, hvortil man i den anden ikke altid
kan opvise Mage.
Derfor maa ogsaa Forsteninger tages tilhjælp ved Bestemmelsen.
Da man först stödte paa begravede, tildels eller gansko til Sten
forvandlede Dyr og Planter — eller deres Aftryk — i faste Berglag,
blev dette omtalt som en særdeles Mærkværdighed. Nogle vilde tyde
dem som klare Rester fra Syndfloden. Andre vilde ikke erkjende
Formerne for det, de vare, men ansaa dem for tilfældige Spil af Naturen.
Man ved nu, at saadanne begravede Rester af ikke en, men mange
forudgangne Dyr- og Planteverdener, ikke ero hvarken Spil af Naturen
eller blotte mærkelige Sjeldenheder. De höre til det Alleralmindeligste
i de lagdelte Bergarler, det vrimler af dem i den Bund, som vi gaa
paa. Ved at studere disse Former og sammenligne dem med den
Orden, hvori de forekom i de over hinanden liggende Lag, der hvor
Sammenhængen var tydelig, kom man efter, at Former fra en vis
Tid — udbredte over en vis geologisk Horizont — ogsaa beholdt en
vis Lighed. Under dem og over dem laa andre Former. Man kom
ogsaa efter, at der var en gradvis Udvikling af disse Former, om ikke,
som Nogle paastaa, altid fra det Ufuldkomnere til det Fuldkomnere
— thi det er vanskeligt at angive Kjendemærket for Fuldkommenhed
i det Skabte — saa ialfald fra det Enkelte til det Mangfoldige, og
fra Former, som ere os ubekjendte, Former fra en andenVcrden, til
Former, som vi se os omgivne af i Livet. Medens det i de Överste,
yngste, Lag vrimler af Former, som vi kjende levende, se vi i
ældre, dybere liggende, andre, hvoraf vi kun kjende faa, og i det vi
8aaledes nedstige mod Dybet, medens vi flytte vor Tanke længer og
længer tilbage i Tiden, komme vi til en Tid, hvor, efter at Formernes
Talrighed gradvis har aftaget, ingen længer er tilstede. Her ere vi
allsaa i Tiden för det skabte Liv.
Der gaar det Ord, at Skandinaviens Fjelde ere meget gamle;
de ere urgamle, bedder det. Heri ligger visselig Noget af en Sandhed.
Der er en Tid — den, som var för det skabte Liv — som de ældre
Geologer kaldte Urtiden. Denne Tids Berglag maa ligge dybere end
alle, som före Forsteninger, dybere end de, som indeholde de förste
(ældste) os bekjendte Forsteninger. Disse Berglag allsaa, som danne
Grundvolden for Jordens förstefödte Liv, kaldtes Urbergnrter, de Fjeld,
som de sammensætte, Urfjeld. Dernæst, sagde de ældre Geologer,
kom en Tid, hvori det vrimlede af Dyr og Planter, tildels ganske
u-kjendte mellem de nulevende. Fra denne Tid — efler den primære
Tid — havde de sekundære Berglag deres Oprindelse. Endelig kom
en Tid, hvori Formerne for en stor Del vare de nutidige lige, men
hvori endnu intet Menneske optraadte. Fra denne Tid de tertiære Berglag.
Naar det hedder, at de ældste Berglag ligge dybest, de yngste
överst, da er dette ikke saaledes nt foistaa, at en Formation af en
bestemt relativ Alder altid skal ligge i et vist bestemt Niveau over
Havet Ved Forandringer i Forholdet mellem Hav og Land ere de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
