Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oprindelige Forhold forrykkedes snart ligger det, der dannedes i Dybet,
höit, snart lavt — for vore Öine. Det gjælder ogsaa her kun relative
Bestemmelser. Det er kun den ene Formations regelrette Lag, som,
naar de ere yngre, maa gribe over, naar de ere ældre, maa skyde
ind under den anden Formations.
Imellem Urtiden og den sekundære Tid maatte man imidlertid,
da Undersøgelserne gik videre, sætte en Overgangstid. Under de
sekundære Berglag laa endnu paa mange Steder Lag med Forsteninger,
og da man ansaa det for betegnende for disse Lag, at deres Karakter
nærmede sig til det Udseende, som man sædvanligvis tillagde
Urfjeldene, og at de saaledes forbandt Urfjeldene med de sekundære, kaldte
man dem Overgangsformationen.
Skandinavien skulde saaledes for störste Delen bestaa af Fjelde,
der ere dannede dels i Urtiden, dels i Overgangstiden.
Denne Urfjeldenes almindelige Karakter, hed det, skulde være
en krystallinsk. De Blandingsdele, hvoraf Bergarterne bestod, det
vil sige, de mineralske Dele, som sammensætte dem, skulde optræde
for en stor Del som Krystaller. Det hörte derimod med til de ældre
Geologers Anskuelser om Overgangslagene, at der mellem dem skulde
optræde mere eller mindre halvkrystallinske Lag. Man troede saa fast
pad "disse Sætninger, at man — uden i Forveien at spörge Leining
og Forsteninger tilraads — uden videre ansaa alle krystallinske
Bergarter som Urtidens, og fölgelig alle halvkrystallinske Bergarter som
Overgangstidens.
Men denne Overgangstid blev atter nærmere bestemt. Især ved
de engelske Geologers Arbeider blev det vist, att man maatte dele de
enorme Massor, som skrev sig fra denne Tid, i flere Grupper, de
ældste, kambriske — de næst ældre, siluriske — de yngre, devoniske
Lag. Det blev dernæst vist, at vore, Forsteninger indeholdende, Lag
vare siluriske, og at der over dem paa nogle Steder laa devoniske.
Enhver nöiere Bestemmelse af disse Aldersforhold er af störste Vigtig«
bed; den maa imidlertid, som för, stötte sig til Leining og Forsteninger.
Durocher deler vore ældste Berglag efter tieres Alder i fölgende
Grupper:
1. De primitive, krystallinske, eller Urfjelde. Som saadanne
betegner han Gneis, Glimmerskifer, Talkskifer, Amphibolitskiferetc.
2. De ældre Overgangslag, de halvkrystallinske. Som saadanne
betegner han Lerglimmerskifer, Pudingstene, Conglomerater,
Graavakke, visse Kalkstene etc., og han tillægger, at de synes
at svare til kambriske Lag andetsteds.
3. De palæozoiske, nemlig de ældre — siluriske —og de yngre
— devoniske.
Er denne Inddeling rigtig? Hvis den kan stötte sig til
Leinin-gen og Forsteningerne, maa den være rigtig. Ved Skandinaviens
Bestemmelse maa man gaa ud fra de Forsteninger indeholdende Dele af
de för saaka’ldte Overgangsterritorier; naar man har sammenlignet
Lag-fölgen i disse Egne med den samme Lagfölge andetsted* og orienteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
