Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I »de Skove
God s berøvet
Og al Gammen
Du til Føde kun
Har fule Aadsler.uu
II.
Sigruns Møde med Helge
i Høien.
Sigrun:
30. „Saa glad ved vort
Gjensyn jeg er,
Som hungrige
Odins Høge,
Der paa Valplads vente
Varme Better,
Eller dugvaade
Daggry hilse.u
31. „Henfaren Konning
Kysse jeg vil
Førend han blodig
Brynje kaster.
I dit Haar, Helge!
Hænger Riimfrost,
Og af Valdug (Blod)
Vaadt er dit Bryst;
Hænder ere kolde
Paa Høgne’s Maag (Helge).
Helge:
32. „Ene volder Sigrun
Fra Sevafjelde,
At Helge er af
Harmdug fugtig;
Solhvid, sydlig!
Før til Søvn du ganger,
Græder du, hin Gyldne,
Grumme Taarer,
Som paa mit Bryst
Blodigt indtrængeftde,
Sorgsvulmende
Og svale faldt.
Gudrun’s Qvad /
1. Gudrun til Døden
I Dage svundne
Sørgende sad
Over Sigurds Liig:
Ei hun klaged’
Som andre Qvinder,
Ikke sukked* hun,
* \
Eller Hænder vred.
2. Fremstode da
Fagre Jarler
Og Trøstens Ord
Til hende retted*;
Gudrun ikke
Græde mægted’,
(Goårunar-Qvida I).
Svulmed’ af Harm,
Som hun briste skulde.
3. Sade hos Gudrun
Guldbeklædte
Ædle Jarlers
Ægte Qvinder;
Hver hende tolked’
Den Harm og Sorg,
Som hun beskest
Baaret havde.
4. Da sagde GjaflØg,
Gjuke’s Søster:
„Over Mulde
Mig veed jeg armest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
