Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drama derimod umiddelbart, som Fatums
uundgaae-lige Styrelse, eller enkelte Guders directe Indblanding i
Jordelivet. Heri ligger, som man seer, en væsentlig
For-skjel. Men selv Trolddommens Virksomhed taber sig i
det nordiske Sagn mere og mere, jo nærmere vi rykke
den historiske Tid, og den frie Villie kommer i „Troen
paa sin egen Kraftu stærkere og stærkere tilorde.
B. Sagaerne.
Der ere dæmrende Overgangstilstande i alle Folks
Historie og Literatur, som i historiske Kriser flere Gange
kunne vende tilbage. Saaledes kan man kalde
Edda-sangene, navnlig de heroiske Qvad, det hedenske
Nordens Kjæmpeviser, og dette passer desuden saameget
bedre, naar det erindres, at flere af dem (t. Ex. Sigurd
Svend =- Sigurd Fåfnirsbane) ere gaaede over i de nyere
Kjæmpeviser, — thi de forholdt sig paa samme Maade
til Nordens senere hedenske Digtning, hvis Forfattere vi
kjende, som de egentlige Kjæmpe- og Folkeviser til den
nyere christelige Poesi i Norden. Det Samme var ogsaa
Tilfældet i Hellenismen, hvor episke Rhapsodier,
Behandlinger af den græske Sagnkreds, af Heraklidernes
Bedrifter, Argonautertoget, og vel ogsaa af den Trojanske
Krig, hvis Forfattere man ikke kjendte, men som
gjén-nem det mundtlige Ord vare blevne overleverede fra
Mand til Mand, gik forud for Hesiods og Homers
Epopeer. Det Samme finde vi endvidere i nyere Literaturer,
i den provencalske Digtnings, •Troubadourers,
Minne-sangeres og Minstrelers Forhold til den nyere Franské,
Tydske og Engelske Poesi.
I Sagaerne have vi nu to fra hinanden forskjellige
Digtearter for os, nemlig Drapaerne og de tivrige i
Sagaerne indflættede Skjaldeqvad, der mpd episk-lyrisk
Korthed og Sammentrængthed i bunden Stiil forherlige
historisk-mærkelige Begivenheder, Guder, Konger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
