Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodbrok, Bjarkemaal af Bfldvar Bjarke, Orvar-Odd’s
Sagnet, Hervarar-Saga o. s. v., hvor Skjæbnen vel er
Begivenhedens og Handlingens ene Faktor, men den
personlige Kraft og Villie den anden, medens derimod,
navnlig i hele Volsungesagnkredsen, Personerne, deres
T)ygtighed uagtet, ere hjemfaldne til Fatum, om end
- paa en anden Maade end i det antike Drama. Thi naar
Oedip’s Skyld i det græske Sagn t. Ex. udelukkende har
sin Grund i Forbrydelser, som han begaaer fuldkommen
ubevidst, nemlig sin Faders Drab, og Ægteskab med
sin Moder, hvem han paa den Tid, Handlingen
fiildbyr-des, end ikke kjender, og han fblgelig selv bliver et
Offer for det blinde Fatum, saa er Sigurd Fåfnersbane’s
Skyld idetmindste halv-bevidst, og fra een Side betragtet,
fuldkomment hans eget Værk, idet han ved Nydelsen
af den Glemselsdrik, som Dronning Grimhilde har blandet
til ham, forglemmer Brynhilde, og fæster Gudrun
Gjukes-datter til sin Brud. Han var advaret og kunde havie
afslaaet denne Drik, det laae indenfor hans
Selvbestemmelses Omraade, og forsaavidt er Ansvaret hans. Men
har han engang givet sig i Grimhilde’s Vold, saa er han
for bestandig fangen, og synker nu dybere og dybere i
Skyld. Om Oedip vide vi, at hvis han i den Mand, han
udenfor Theben modte, havde kjendt sin Fader, eller i
Thebens Dronning sin Moder, saa vilde han hverken
have omkommet hiin, eller ægtet denne. Men
Handlingen er nu engang begaaet, og overeensstemntende med
den antike Verdensanskuelse, er det ligegyldigt^ om
Gjerningsmanden har øvet den fatale Daad bevidst eller
ubevidst; den tynger derfor ikke mindre svært paa ham,
som et forudbestemt Vanheld, Gudernes Vrede imod
Slægten, o. s. v. — det blinde Fatum. I den nordiske
Digtitfng, selv i de heroiske Eddakvad, træder Skjæbnen
altid op, under Trolddommens Form, som en ved
Menneskets onde Klogt besvoren Magt, altsaa
middelbart igjennem den menneskelige Villie; i det antike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
