Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes de nordiske SkjaWe at have lagt særlig Vind paa
i den saakaldte droitkvedid-Verseform at gjore Meningen
saa forviklet som muligt, I denne Vetseart ere
Paren-theser saaledes læssede paa Parentheser, Mellemsætninger
paa Mellemsætninger, at en besværlig redactio in ordinem
bliver uomgjængelig fornøden, forend Verset kan
for-staaes. Derved svækkes ofte den poetiske Virkning, og
næsten altid det lyriske Indtøyfe, thi det vundne
digteriske Udbytte i Tanken svarer ofte ikke til den med
Meningens Foretaaelde’ for en Nutids Læser forbundne
Uleilighed. Imidlertid kan en velanbragt Parenthes paa
den anden* Side stundom netop forhøie Indtrykket, som
Ex, det bekjendteVers af Thjodolfs Høstlang:
Ok at isarnleiki
Jardarsunr, en dunpi
— Médr svåll Meila bld&a —
Månavegr und hdnum.
0:
Jordens Sbn (Thor) til Jernleég (Kamp)
Jog tilvogns, saa doned
— Modig var Meile’s Broder (Thor) —
Maanens Vpi under hannem«
Det nordiske Sprogs Rigdom paa Benævnelser, og
Udtryk for det samme Begreb, ikke blot indenfor
My-thologiens Otnraade, men ogsaa for enhvér Gjenstand,
der hørte med til den Tid3 Tanke- og Virkekreds, som
Slag, Vaaben, Guld o. s. v., vanskeliggjor fremdeles den
lette og hurtige Opfattelse af den nordiske Digtning, for-,
saavidt som en nøje og udtømmende Kundskab ikke blot
til Sproget, men til de til disse poetiske Benævnelser
knyttede Myther og Sagn, udfordres, for sikkert og let
at kunne følge Digteren. Jeg skal i det Følgende give
nogle slaaende Exempler paa den nordiske Digtnings af
det poetiske Sprogs mythiske Aare fremvældende Billed-
.. !.\I’ ■ 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
