Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kraft i Norden, og paa den yngre Drapadigtnings indre
Brost, thi Poesien kan ligesaa lidt tø ene to Livsanskuelse!’,
som et Menneske to Herrer.
Dette hindrer imidlertid ikke, at man jo i
Enkelthederne hos Hallfred, Sighvat, Arnor Jarleskald,
Thor-mod Kolbrunarskald og fornemmelig Sturla Thordarson
og Snorre Sturlasson, finder lignende og maaskee stundom
stftrre episke Skjonheder end hos de ældre Skjalde.
Medens Sighvat’s bersoglisvisur, hvori Digteren aabent
sætter Kong Magnus den Gode. i Rette for hans Feilgreb
i Regjeringen og Mangel paa Ordholdenhed*), afgive et
smukt Beviis paa Sprogets Malm og Fynd, udmærker
Snorre sig ved sin Formfuldkommenhed, sin
Færdighed i at snoe det smidige Idiom i alle Versearter,
og Sturla Thordarsons Drapa om Kong Hakon Hakonsson
indeholder maaskee ligesaa mange slaaende Exempler,
som noget tidligere nordisk Digt, paa den vor gamle
Poesi egne Styrke i Metaphorernes Sindrighed og
Con-seqvens, som t. Ex. folgende Vers, hvori han skildrer
en Ildebrand og sammenligner Ilden med en Hund, der
med gloende Kjævt sluger Husene:
*) — Hverr eggjar pik harri
heiptar-strangr at gdnga,
opt reynir pu pinum
Punn stdly å bak mdlum.
Fastordr sky li fyrda
fengsæll vera pengill
hæfir heit at rjufa
Jijalldr-magnudr pér alldri.
— BersOglis-Visur.
I dette Vers bebreider Digteren Kongen paa den fineste Maade
det Ukongelige og UsOmmelige i baade at være. opfarende,
haard og uordholdende, Egenskaber, der mindst af alle passe
sammen, eftersom kun Paalidelighed kan bode paa Strenghed
og, efter den almindelige Mening, fblger med samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
