Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ponchs Samlinger; endvidere Hjtirrings Leirpoiiti, Duvalls og
Vogel-sanghs Gesandtskabsberetninger (trykt i P. W. Beckers Saml. til
Danm. Hist.), Aitzemas Fortælling, grundet paa ovennævnte
hollandske Gesandts Indberetning, Terlons Memoirer, et Par
Efterretninger i Raumers Briefe aus Paris og Fortællingen i Theatrum
Europæum. Breve fra Kongens, Svanes eller adelige Rigsdagsmænds
Hænder, der vilde være saa oplysende, savnes næsten ganske, paa
hvilket Savn dog nogenledes raades Bod ved Kristen Skeels
be-kjendte Skrivelser i Nye Samlinger og Gunde Rosenkrands’s
„Be-tænkningu og „Erindring44 paa Kongens Bibliothek (uddragsviis
i Beckers Orion). I følgende Række staae Skildringer fra næste
Slægtalder, som atter grunde sig paa Oienvidners og i Sagen
Indviedes Fortælling. Herhen horer Niels Slanges haandskrevne
Historie, som har Forfatterens Fader, den bekjendte Stænderdeputerede
Provst Yilladseif, til Hovedhjemmelsmand, herhen htire Fr. Gabels
Notater i Suhms nye Samlinger, der grunde sig paa hans Faders
og Frederik den tredies Fortællinger; endelig Molesworths bittre
account of Denmark og Htiyers og Holbergs Danmarkshistorier.
Blandt senere Værker er Langebeks Haandskrift, som G. L. Baden
har benyttet, det uden Sammenligning vigtigste, det er en ypperlig
Ma-terialsamling, men Forfatteren har ikke lagt sidste Haand paa det.
Andre Værker ere Joachims, Haberlins og Spittlers tydske Skrifter
om dette Æmne, Riegels’s Christian den femte, Schlegels danske
Statsret, recenseret af Engelstoft i Maanedsskrift for Literatur,
Nye-rups Frederik den tredie, Jens Mallers Svanes Levnet i hist.
Kalender, Gebhardis og G. L. Badens Danmarkshistorier, P. A.
Hei-bergs Enevoldsmagtens Indførelse, et afgjort Partiskrift, og Provst
Rohmanns Souverainitetens Indførelse.
Idet jeg efter de angivne trykte og utrykte Kilder vil forstige,
at skildre den mærkelige Statsomvæltning, som fik den meest
gjennem-gribende Indflydelse paa Danmark og Norge og, hvad Prof. Carlson i
dette Tidsskrift har oplyst, gav et Sttid med og et Forbilled til den
svenske Enevælde, ntides jeg, at gaae baade kritisk og fortællende
tilværks dermed. Det vil væsenlig blive tre Ting, som gj6re
Fordringer til Kritikken: Kongens Deelagtighed i Begivenhederne nemlig
og de borgerlige Stænders Hensigter, Adelens og Rigsraadets ved
første Oiekast næsten ubegribelige Forhold, endelig Kongens morakke
Forpligtelse og Stændernes grundede Forventninger ved Arvehyldingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
