Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede Oehlenschlagers tidligste Digtsamlinger af
1803, 1805 og 1811 fremvise vel i de af Nytaarsgaver
eller Tidsskrifter optagne Digte Sporene til den Lyst at
omskrive sine Værker, der siden blev til et Hång hos
Digteren; men det er dog fOrst meget sildigere, at
Oehlen-schlåger kom ret i Gang dermed. Det var forst, da
han 1823 samlede sine Digte, men især, da han 1831
fOrste Gang samlede sine Værker (i den saakaldte brede
Udgaves 21 Bind). I Aaret 1841 begyndte Digteren den
saakaldte Godtkjobs-Udgave, hvori han vel i en vis
Henseende, advaret af Publicums stærke Mishag med
Forandringerne i den forrige Udgave, vendte noget mere
tilbage til de oprindelige Texter, men kun for i andre
Retninger endnu stærkere at angribe dem og — thi
Sandheden maa jo siges reent ud — at forqvakle dem.
Og endnu bleve samtlige Tragoediers Texter underkastede
en tredie, dog langt mindre gjennemgribende Omgjorelse
i Pragtudgaven af 1849. Efter Digterens Bortgang ere hans
Skrifter nærmest gjengivne efter de yngste Texter, ligesom
uden al Anelse om disses Forqvakling, og da
Originalerne alt ere blevne til Sjeldenheder, der kun enkeltviis
findes hos Yndere af dansk Poesie, er Publicum nu kun i
Besiddelse af Udgaver, der, i Forhold til hvad de burde
være, staae langt under de sletteste Eltertryk. Den
Oehlenschlågerske Poesie, saaledes som den f. Ex.
foreligger i Pragtudgaven, er i det Hele taget leveret i en
Text, der ligesom med et jævnt Taageslor tildækker
SkjOnheden, fortrækker Omridsene og afbleger Skjæret.
Det er betegnende for Oehlenschlagers forste rige
Productioner, at de midt i en i det danske Sprog hidtil
ukjendt Formfuldendthed have enkelte Pletter, hidrOrende
fra Mangel paa en ligelig Omhu under Udarbeidelsen,
hvorved enkelte Skjodeslosheder ere lobne ind. Disse
Pletter fremhævede Modstanderne ideligt til Styrke for
deres Paastande om Digterens formeentlige Mangel paa
Konstfærdighed og Dannelse, og skjOndt Oehlenschlåger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
