Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og belærende paa den studerende Ungdom, og deres Tal er visselig stort,
som med Forfatteren af disse Linier ville erkjende, at det var ved
disse Ovelser, at — om jeg saa maa udtrykke det —
Retsvidenskabens Lys opgik foi dem. Larsens Virksomhed ved Universitetet
omfattede et Tidsrum af omtrent 25 Aar. 1 August 1836 blev han
udnævnt til Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium, og
fungerede i denne Egenskab som Universitetets Rector i Aarene
1838 og 1839, ligesom han senere, efter de med Universitetsforholdene
i 1850 foregaaede Forandringer, ved Embedsbrddres Valg kaldtes til
denne Hæderspost i Aarene 1853—54 og 1854—55. I April 1836
blev han valgt til Medlem af, det kongelige danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog, og i Decbr. 1841 til Medlem af
det kongelige Videnskabernes Selskab. Den 20de Jan. 1839 fik han
Ordre til at give Mtfde i HtJiesteret som extraordinair Assessor, i
1841 blev han benaadet med Dannebrogsordenens Ridderkors, i
1851 udnævnt til Etatsraad og i 1856 til Konfer’entsraad. Hans
Forelæsninger og Ovelser ved Universitetet omfattede samtlige
Retsvidenskabens Hovedfag. Efterat han i Novbr 1841 af Han6
Majestæt var udnævnt til som Deputeret for Universitetet at give Mode ved
Provindsialstændernes Forsamlinger i Roeskilde og Viborg i
Sexen-niet 1841 — 1846 og senere ved Medborgeres Valg havde faaet Sæde
ikke blot i den grundlovgivende Rigsforsamling, men ogsaa paa alle
Rigsdage, med Undtagelse af 6te Session 1854—55, samt i
Rigs-uaadet 1856, blev vel hans Virksomhed som akademisk Lærer noget
mindre omfattende end tidligere, idet Fædrelandet gjorde Krav paa
hans Dygtighed og Arbeidskraft i andre Retninger, men ligesom han
dog lige til den sidste Tid af sin akademiske Bane vedblev at
foredrage Statsretten og efter Kolderup-Rosenvinges Ded overtog
Forelæsningerne over Retshistorien, saaledes vedligeholdt han stedse
den stOrste Interesse for Universitetet og dets Anliggender, ved hvis
Forhandling han viste en Nidkjærhed og Dygtighed, som Faa,
og det er en vitterlig Sag, at han kun ugjeme og med Savn drog
bort fra Universitetet, for — desværre kun altforkort — at indtage
den ypperste Plads i Rigets Overste Domstol.
At skildre Larsens Virksomhed og Fortjenester som Statsborger
og Politiker ligger udenfor disse Blades .Bestemmelse, som alene
gjælder Mindet om den udmærkede Videnskabsmand og Lovkyndige.
Kun een Bemærkning maa være mig tilladt. Larsen var med Liv
og Sjæl Jurist, og som saadan viste han sig ogsaa fortrinsviis i
sin politiske Færd. I de trende af de senere Aars vigtige politiske
Forhandlinger, hvortil hans Navn uforglemmelig er knyttet, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
