Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de, som fbrtes om Arvesagen, FæsteaflOsningssagen og de Elleves
Andragende, fremtraadte han i det Hele ikke som den fiint
beregnende, for Diplomatiens mangfoldige Hensyn sig btfiende Politiker.
Djærv og ligefrem kæmpede han med urokkeligt Mod for det, som
han efter moden og grundig Overveielse ansaae for at være Ret*
og de Fleste ville vistnok indrOmme, at han som oftest stod
uovervunden o^ uovervindelig paa Rettens faste og sikkre Grund.
Med en tro, sjælden svigtende Hukommelse forbandt Larsen
som Videnskabsmand en skarp Tanke, en utrættelig Flid, en i h»i
Grad sund Dommekraft og en af Tankens Klarhed affbdt
Bestemthed og Klarhed navnlirr i skriftlig Fremstilling. Ligesom han
derhos i en mærkelig Grad var begavet med det umiddelbare Blik for
det Sande og Rette, som er det bedste Værn mod Skarpsindighedens
Udskeielser, saaledes var han ogsaa besjælet af en trofast Oprigtighed
imod Videnskaben samt en stærk og levende Folelse for Sandhed
og Ret, der i Videnskaben, som i Livet, gjorde ham til Modstander
af Alt, hvad der traadte ham imOde som forfængeligt Skin og
for-dringsfuldt Spilfægteri. Man sagde ofte om ham, at han var
langsom Det kan vel være, at han ikke var det, som man pleier at
kalde et hurtigt Hoved* men man oversaae ved hiin Dom altfor
ofte og altfor meget hans medfOdte og ved hans Ungdoms alvorlige
Studier udviklede og befæstede Trang til Grundighed. Han var ikke
af dem, der hasarderede en Mening eller letsindig hengav sig til
Andres Meninger og Anskuelser. Han skulde selv undersOge Alt
og prOve det fra alle Sider og derigjennem vinde en egen
velbegrundet Mening. Hvad enten han mundtlig eller skriftlig skulde
fremsætte Noget, maatte han fforst have fjernet alt Uklart og Usikkert
og være forvisset om det Fremstilledes Sandhed. At det
mangén-gang maatte koste ham en langvarig og mOisommelig Kamp at naae
hertil, glemme man ikke, og de, der kjendte ham ntfiere, ville
ogsaa mindes, hvorledes han, naar en stor og vigtig Sag beskæftigede
hans Tanke, paa sin jævne eiendommelige Maade ofte erklærede
dem, der troede at burde skynde paa ham, at han maatte have
Alt rigtig bestemt og klart skrevet i Hovedet, fOrend han kunde
bringe det over sin Samvittighed at sætte det paa Papiret, og at
han ikke, som saa mangen Anden, kunde nedskrive Lfist o* Fast.
Som Lovkyndig kan man med Foie stille ham ved Siden af Orsted.
De supplere — som paa andet Sted allerede rigtig er bemærket —*
hinanden i den danske Retsvidenskab. Efterat Orsted med sin
mægtige, af Kants kritiske Philosophie stærkt gjennemtrængte Aand
havde vendt og gjennemplfliet saa at sige hele den danske Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
