Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den anden — og saaledes blev Folket omsider aldeles vill iel öst
Ugeoverfor Kongon. Odelsinand til Kongedommels faae
Rettigheder i ældre Tider blev han senere heleRigets og hele
Landsstyrelsens Odelsmand. Om Ansvar kunde der*derfor ikke
være Tale; at controllere ham vilde være at forholde ham hans
personlige Ret. Det er saare betegnende, at i Landsloven
Kongen erklæres forpligtet til ei at trykke sit Folk kun af
Hensyn til sit moralske Ansvar for Gud.*)
Folket var saaledes ikke stort mere end en Eiendom —
uden Villie, uden Ret. — Den eneste Virksomhed, hvortil det
var berettiget og hvori dets Magt endnu spores, var den, at
undersöge Kongeeinnets Ret til at arve Riget og höitideligt
anerkjende den ved Hyldningen paa Thingene. Men ogsaa
denne Virksomhed maatte mere og mere tabe sin Betydning,
eftersom Arvefolgen strengcre bestemtes.
Det norske Kongedomme var fra de ældste Tider
arveligt: Begrebet om dets Arvelighed er sammenhængende med
Begrebet oin dets strenge Personlighed. Oprindelig var vel
det Samme Tilfældet i andre Lande som f. Ex. Sverige.
Men, medens her det arvelige ogr personlige Kongedomme
mere og mere indskrænkedes og tilsidst fuldstændigt
besei-redes, udviklede det sig i Norge fra den oprindelige Spire
fuldt ud. Dets Udvikling betegnes af bestandig mere og mere
nöiagtige og strenge Arvelove. — Medens i ældre Tider Folket
kunde vælge mellem alle en Konges efterladte Sönner, baade
de ægte og de uægte, bestemte allerede Haakon Haakonsen
den udeelle Arvegang efter den ægte Födsel og
Försteföd-selsretten. Magnus Lagaböters Landslov indeholder en ny
og meget nöiagtig Arvefölgeorden, hvor indtil den tolvte
Arv findes bestemt.
Hyldningen, hvori Folkemagtens Berettigelse ligeoverfor
Kongedömmet tydeligst fremtræder, maatte herved tabe sin
Betydning. Den blev ogsaa snart en blot og bar Ceremonie.
Hvor lidet Folkesouverainiteten er fremtrædende i den, sees
*) N. Landslov II, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
