Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede deraf, at ifölge Magnus Lagaböters Lovrevision
Kongeemnet ikke mere som i ældre Tider maatte drage om
og lade sig hylde i de enkelte Landsdele. Eet Thingsted var
nok (Örething), og selv der behövede ikke Repræsentanter
fra Almuen rundt det hele Land at være tilstede. Hirdskraaen
synes ogsaa at vise, at Hyldningens gamle Form — en Dom,
ifölge hvilke Folkesouverainiteten havde undersögt og
god-kjendt Kongeemnets Ret — var bortfalden. Og i
Virkeligheden maatte en saadan Form være lidet passende paa en
Tid, da Folket var i den Grad magtstjaalen af det
arvelige Kongedömme og saa lidet bevidst sin Myndighed
lige-overfor dette.
Pen norske Konge kunde derfor i Sandhed sige, hvad
Haakon Haakonsen svarede Erkebiskop Sigurd : han behövede
ingenlunde at modtage af Nogen det, som Gud retteligen
havde kaaret ham til efter hans Forfædre. Om Folket er
der, som vi see, ikke længer Tale.
Allerede under Magnus Lagaböter synes saaledes det
arvelige Kongedömme at være naaet frem til fuld Udvikling:
stöttet til den almindelige Opinion, i umiddelbar Besiddelse
af saagodtsom den hele Landsstyrelse, sikret og befæstet ved
strænge Arvelove havde det alene hævet sig paa
Folkemag-tens Bekostning, uden at have nogen ligeberettiget Magt i
Staten, nogen indskrænkende eller controllerende Autoritet
ved Siden.
Men endnu var dets Fremtid ei ganske belrygget;
endnu var der en Modstandskraft hos Folket, som skulde
tilintetgjöres. Ogsaa i andre Lande som f. Ex. Danmark og
Sverige maatte Almuernes Selvstyrelse vige for Civilisationen.
Men uafhængige, priviligerede Stænder kom her saa at sige
i Folkets Sted som Folkesouverainitetens Repræsentanter —
og i Kamp med disse den nyere Tids Culturrnagter maatte
det gamle Kongedömme, som hvilede paa den personlige
Ret, vige Pladsen for det nye, som hvilede paa Folkets d. e.
Stændernes Souverainitet. I Norge havde Udviklingen hidtil
vistnok været den modsatte; det arvelige Kongedömme var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
