Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deres Rigdomme vare store og de sluttede sig nöre sammen.
Og dog kom disse Spirer til en verdslig Stændermagt .i Norge
aldrig til nogen rigtig Udvikling. Folkets ældgamle
Institutioner havde ^ her vedligeholdt sig bedre end i noget andet
Land — og der var i dem formeget, som hindrede en
privi-ligerct Adelsstand fra at hæve sig. De frie Odelsmænd vare
ikke villige til at böie sig for nogen anden end for Kongen,
og Odelsmændene udgjorde her ingenlunde en afsluttet, snæver
Classe blandt Folket; tvertimod havde Befolkningen vedlige~
holdt sig ganske eensartet ligesom i de ældste Tider. — I
Norge var Krig tillands en Umulighed; Beliggenheden sikrede
mod fiendtlige Anfald; derfor kunde Kongens mægtige Vasaller
og hans Hirdmænd her ei erhverve de samme Rettigheder
som i andre Lande, hvor de skulde sörge for Rigets Forsvar;
derfor hævede sig her ei rundt Landets Grændser hine faste
Slotte, hvorfra Adelen kunde undertrykke Almueme og
tiltvinge sig bestandig större og större Privilegier. — Men den
væsentlige Hindring for en verdslig Stændermagt laa dog
deri, al det arvelige Kongedomme var trængt for dybt ind i
Almeeribevidstheden. Folket havde sluttet sig til det med hele
Resten af sin Kraft. Ogsaa hos Lendermændenc var, som
det synes, al politisk Bevidsthed gaaet op i Kongedommet.
De formaaede ikke at gjöre sig fortrolige med Ideen om en
af Kongen uafhængig og ligeoverfor ham stillet Magt — og
de kunde derfor ikke med Enighed og Bevidsthed stræbe
éfter den. De vilde i modsat Fald paa en ganske anden
Maade have benyttet sig af den Kamp, som Geistligheden mod
Slutningen af Magnus Lagaböters Regjering begyndte med
Kongedommet.
Norges Geistlighed synes at have været mere fortrolig
med den nyere Tids Stænderinteresser. Og det kunde heller
ikke være anderledes. Ifolge sit Væsen strængt afsluttet,
1 maatte Geistligheden stedse være fremmed for Folkets
Sym-pathier; den fölte sig vel derfor aldrig saa fast knyttet til
det arvelige Kongedomme som Lendermændene og Almuen.
Den var heller aldrig saaledes som det norske Aristocratie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
