- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Aargangs tredie Hefte. 1857 /
9

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udvidet og dets Magt festet i Lovbogen. Imidlertid havde
dog Borgerkrigene, som allerede ovenfor antydet, endnu
levnet et Grundlag, hvorfra en i Statsstyreisen kraftigt
indgribende Stændermagt kunde udvikle sig. — Lendermændene
udgjorde i Virkeligheden et Slags Aristocratie i Norge, on\
end uden synderlige Forrettigheder og uden nogen Plads i
Statsstyreisen. Kongen var den eneste saavel af Loven som
Folkeopinionen anerkjendte Magt i Staten, — og
Lendermændene maatte derfor vistnok soge sin hovedsagelige Styrke
som hans Embedsmænd *) Men i Besiddelse af en arvelig
Værdighed havde de tidlig antaget Præget af en egen,
afsondret Classe, og som saadan syntes de at maatte stræbe
efter selvstændig Indgriben i Statsstyreisen. Deres Stilling
som selvskrevne Medlemmer af Kongens Raad vilde kunne
give dem et Siöttepunct i denne Stræben. Ved Siden af et
uindskrænket Arvekongedömme havde dette Raad hidtil
vistnok ikke havt Betydning som en virkelig Statsinstitution med
selvstændig Myndighed. Men netop derved, at Kongemagtens
Omraade udvidedes og tilsidst omfattede alle Grene af
Stats-styrelsen, var et mere afsluttet og stadigt hos Kongen
tilstedeværende Collegium blevet nodvcndigt. Et mindre Raad,
fuldstændig med Characteren af et Ministerium, kom saaledes til
at staae i Modsætning til det Större, og dette sidste uiaatte
derved naturligen antage Characteren af en Repræsentation
for Staten, af el Rigsraad saaledes som det bestod i
Danmark og Sverige. Dersom det lykkedes Lendermændene at
hævde en uafhængig Stilling, havde de heri el Organ,
hvorigennem de efterhaanden kunde komme til at optræde som
selvstændig Statsmagt med Fordring paa Anerkjendelse
lige-over for Kongedommel.

Det synes i Virkeligheden som om det var lykkets
Lendermændene under Magnus Haakonsen atter at hæve sig til
nogen Selvstændighed. De kaldte sig Rigets Baroner og vidste
overalt at gjöre deres Stemme gjældende; deres Magt og

*) De vare meiten bestandig tillige Syttelmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:27:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/3-3/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free