Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver magrere og magrere, og de sparsomme, dunkle
Beretninger tale tilsidst kun om Ulykker.
I Aaret 1348 kom den sorte Död til Norge. Efter de
islandske Annalers Udsagn (Pag. 278) bortrev den over
Totrediedelen af Landets Befolkning. Denne Angivelse er
maaskee overdreven; Pesten har neppe raset værre her end
i Naborigerne. Men Virkningerne maatte være mere blivende
og mere folelige i et tyndt befolket Land og hos et Folk,
der allerede længst befandt sig i en stadig Tilbagegang.
Vi see saaledes ved Slutningen af Magnus Eriksons
Re-gjering det norske Folk i den sörgeligste Forfatning. Havde
denne Forfatning alene været Fölgen af en svag Konges slette
Regjering eller en ødelæggende Pest, havde der dog midt
i den dybeste Elendighed endnu været et Haab* Men her
var ikke engang Haabet levnet. Vi behöve blot at vende os
til Sverige. Dette Land havde lidt under de samme Ulykker
som Norge: Pest og en slet Regjering — og dog spores her
et stadigt sig udviklende, fremadskridende, om end
mangengang vildt og sörgeligt Liv. Netop i Magnus Eriksons Tid
begynde Kilderne til Sveriges Historie at flyde rigere; en
Nationalliteratur blomstrer frem, medens i Norge forlængst
Historien tier og Literaturen er doet ud. — Grunden til dette
den norske Stats fuldstændige Forfald maa derfor söges
dybere. Vi have troet at finde den i Kongedömmets eensidige
Udvikling. Med de sidste Spirer til en fuldstændig
Stændermagt i Norge blev det nödvendige Element til Folkets
kraftige Fremadskriden tilintetgjort. For en dybere historisk
Betragtning er derfor den tilsyneladende saa store Contrast
mellem Norges Glandsperiode og Overmagt i Norden under
Haakon Haakonsen og dets politiske Fornedrelse under
Magnus Eriksen ogsaa kun tilsyneladende. Thi allerede under
Haakon fremtræder klart den eiendommelige Retning af den
norske Stat, som nödvendigviis maatte hindre Folkets
Udvikling: Kongemagten er eensidig ophöiet, medens Folket er
udestængt fra alt politisk Liv. Denne Retning fortsættes i
den fölgende Tid, indtil omsider under Haakon Haalæg Spiren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
