Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til et. Aristocratie og dermed den sidste Rest af
Selvstændig-hed hos Folket er tilintetgjort. Under ham er derfor den
Norske Stats Udvikling fuldendt og enhver Fremgang for
Fremtiden en Umulighed.
Men hvad der ikke gaaer frem, gaaer tilbage. Det norske
Folk, som efterhaanden fuldstændigt var udelukket fra Statslivet
og som ikke havde formaaet at udvikle af sig et kraftigt og
uafhængigt Aristocratie, istand til at forfægte selvstændige
Interesser, maatte efterhaanden mere og mere hensygne. —
Magnus Eriksöns Regjering afdækkede saaledes Bröst, hvoraf
Staten allerede i længere Tid havde lidt. De Ulykker, som
nu rammede Norge, vare mange og store nok til fuldstændig
at gjöre dette og fuldende et allerede forlængst begyndt
Forfald.
Vi viHe söge i korte Træk at give et samlet-Billede af
den norske Stat og det norske Folks Stilling paa denne Tid.
• Saa ugunstig end siden Haakon Magnussöns Död
Forholdene havde været for Kongedommet, idet först et
umyn-<ligt Barn, senere en svag og uduelig Mand havde beklædt
Thronen, var dets Magt og Anseelse endnu ligestor. Haakons
Energie havde, som vi saae, bortryddet enhver Fare.
Dersom ikke han havde knækket de mægtige Lendermænd, vilde
maaskee nu en fri og uafhængig Adelsstand have hævet
sig i Norge. Men med Lendermandsinstitutionen var i
Virkeligheden den sidste Spire til et Aristocratie tilintetgjort.
De mægtige og anseede Ætter sluttede sig ikke længer
sammen; de syntes for Fremtiden at have opgivet alle
ærgjær-rige Planer, enhver Tanke om at grunde en egen, afsluttet
Stand. Deres Anseelse, som nu ikke længer knyttede sig til
bestemte Forrettigheder og Forlehninger, maatte ogsaa tabe
sig i Tidens Lob, ja, Slægterne selv döde mere og mere ud
eller blandede sig mellem det övrige Folk. Efter den sorte
Död stod kun faae Representanter for den gamle Slægtsadel
tilbage — og selv disse faae vare altfor vante til hos Kongen
at see sammentrængt al offentlig Myndighed til at nogen
alvorlig Fremadstræben skulde have viist sig hos dem. Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
