Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Calmarunionen ra. M.
petaar end tidligere. Nu var de Eneher^ere i de nordiske
garvande.
I Saadhed et sörgeligt Billede! Overalt Stagnation,
overalt livLos Ubevægelighed, ingensteds en virkelig national Aand,
ingensteds politisk Liv og Bevidsthed!
Rigets Selvstændighed syntes imidlertid for det Förste
sikret. Haakon Magnussen den Sjette, der som vi have seet
allerede i 1343 blev Norges Konge, havde nu opnaaet
Myndighedsalderen og selv antaget sig Regjeringen. Men
Föreningen med Sverige under Magnus Eriksön maa have viist
os, hvor lidet betrygget i Virkeligheden denne
Selvstændighed var. Det norske Folk var i Grunden kun en villielös
Eiendom, hvis Fremtidsskjæbne heclt og holdent afhang af de
Tilskikkelser, som i Tidens Löb kunde ramme dets Eier, den
norske Kongeæt. Hvad der ikke kunde siges i Danmark og
Sverige, hvor dog en souverain Villie i Stænderne gav sig
tilkjende, gjaldt i fuldeste Maade om Norge: her varStaten
en Bold for Tilfældet.
Ved den danske Kong Valdemars Bestræbelser blev endnu
i Magnus Eriksöns Tid del skjebnesvangre Ægteskab indgaaet
mellem Valdemars Datter Margrethe og Haakon. Herved
forberededes Forbindelser i Norden, hvorved det norske
Kon-gehuus efterhaanden blev flyttet over paa fremmed Grund og
tilsidst fuldstændigt draget ind i fremmed Interesse. Disse
Forbindelser have ikke længer den tilfældige Characteer som
Foreningen med Sverige,under Magnus Eriksön; nu havde
Forholde udviklet sig, hvorved en varig, betydningsfuld,
paa stærke Interesser sig stöttende Union mellem de
tre nordiske Riger efterhaanden fremkaldtes.
Hvilket Forhold maatte Norge indtage til en saadan
Forening? Det er ikke vanskeligt at slutte sig dertil efter
hvad vi allerede have fremstillet. Vi have i hiin Tids
Nor-mænd seet et Folk uden al politisk Bevidsthed, uden Liv,
uden kraftig Fremadstræben. De kunde derfor hverken fatte
det Gavnlige ved en Forening med Naborigerne eller hoste
den sande Nytte deraf. Tvertimod syntes enhver Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
