Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var saaledes factisk nivelleret, om end tilsy neladende Norge
havde sin egen Adel saagodtsom (faborigerne. Her var
Riddere og Væbnere*), adelige Vaabenskjolde — kort det hele
Formvæsen. Men den norske Adel var ingen Magt i Staten;
thi for at være en Magt, maatte den have været en Stand;
men til en Stand höre Forrettigheder, arvelige Forlehninger,
Sammenhold, afsluttede Interesser — og af dette fandtes der
ikke og kunde der ikke findes Spor i Norge. Geistligheden
var paa denne Tid vistnok i Besiddelse af overordentlig store
Rigdomme; men Pesten havde bortrevet dens kraftigste
Medlemmer — og den var fremdeles hverken uafhængig eller dybt
indgribende i Statsstyrelsen. — Det egentlige Folk giver intet
Livstegn fra sig — hvad der ikke kan undre os i en Tid, da
selv de Store tie. Slövt og afstumpet har det af Oldtidens
krigerske og tidlige Folkeaand kun bevaret og udviklet een
Fölelse — Kjærligheden til Kongehuset. I denne Fölelse er
al politisk Bevidsthed, al Stræben, alt Liv gaaet op; Folket
har kun et Önske — det at see sig behersket af sin rette
Arvekonge. — Pesten havde her som andetsteds udövet den *
sörgeligste Indflydelse paa Almuerne; Sammenholdet mellem
dem var svækket; Fordærvelse og slette Sæder havde udbredt
sig. — Ogsaa med Folkets materielle Velfærd stod det
daar-ligt til. Hansestæderne havde bemægtiget sig al Handel; de
sugede Landets Rigdomme til sig og tærede liig Parasitter
paa dets Kraft; Borgerstanden, som i andre Lande paa denne
Tid hævede sig til en overordentlig Magt, var fuldkommen
underkuet under de overmodige Tydskere. Magnus Eriksön
havde fört en odelæggende og frugteslös Krig med dem,
efter hvilken han maatte gjöre dem endnu större Indröm-
*) De res Antal aftog imidlertid siden Haakon Magnussöns Tid
bestan-digmere og mere — det stærkeste Beviis paa, hvor lidet anseede
de vare og hvor betydningslös Institutionen var for Norge* 1 Olaf
Haakonsens Tid (1386) var der kun 4 Riddere.
Ogsaa den anseede Erlend Philippusöns Vægring for at modtage
Ridderværdiglieden er betydningsfuld. See Isl. Ann. Pag. 382.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
