Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strax øfter Iræder en Mand ind, omgivet $f sine Tjenere,
der ifölge sin Stilling danner den allerstörste Modsætning
til Jeppe, som det var muligt for Digteren, naar han ikke
ganske vilde forlade Sandsynlighedens Grændser, at udtænke. •
Denne Mand er Baron Nilus, Herren paa Gaarden, som det
hedder, Eieren af det hete Gods. Ligesaa dybt, som Jeppe
var sunken under den Stilling, Bondestanden burde indtage,
ligesaa hoit var denne Mand hævet derover, thi han hörte
jo netop med til hiin priviligerede og höit begunstigede
Kaste, fra hvem det Tryk udgik, under hvilket den stakkel?
Hoveribonde saa dybt maatte böie sig. Man skulde da
troe, at denne Baron var et af de lykkeligste Mennesker,
thi Rigdom og Overflod bleve jo allerede lagte som Gaver
paa hans Vugge, og han behövedekun at fodes og at strække
Haanden ud for at gribe dem«
Og dog kan man vel heller ikke her ganske stole paa
det ydre Skin; slige Mennesker, der aldeles ikke behöve at
anstrænge sig for at erhvetve Noget, da de flestp af
Lykkens Gaver blive dem bragte ligesom paa en
Præsenteer-tallerken, anstrænge sig i Regelen heller ikke. Derfor seer
man kun sjelden, at de (om enkelte Undtagelser talp
vi ikke her) udvikle den kraftige Villie, den Charaktieerstyrke,
den indre Rigdom, som man kun ved Kamp og An$irængelse
kan erhverve. Men heraf fölger atter, at djsse Lykkens
Skjödebörn ikke engang ere lykkelige. Thi /skjöndt de ere
omgivne af Overflödighed, saa er dog deres Aand bleven
fattig, og da de ikke have udviklet nogen dybere Kraft i
deres Sjæle, er deres Tilværelse bleven tom og overfladelig.
Denne Tomhed söge de at erstatte ved ydre Nydelser, men
et saadant Liv förer jo tilsidst tiL Slaphed baade paa Sjæl
og Legeme, saa at selv Nydelsen, uagtet de bestandig jage
derefter, ikke skjænker dem nogen Lyst. Derfor ere de
uglade midt i Glæden, og midt 1 alle Fester og Adspredelser
staae dog Mismods Træk indgravede paa deres Pander; thi
Kjedsomhed og Lediggang pine dem, og de synes henstillede
som advarende Exempler paa, at det Liv, hvis eneste Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
