Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Nydelse, netop er det huleste og tommeste, som
Mennesket kan overgive sig til.
Denne Baron Nilus er ingenlunde noget ondt eller slet
Menneske, tværtimod han synes ganske godmodig paa sin
Viis, det er ham kjært, naar hans Bönder staae sig godt,
og han önsker endog at afskaffe Misbrug; saaledes vil han
have Jakob Skomager bort, thi han indseer, at denne virker
fordærvelig1 paa den hele Egn. Men Godmodighed gavner
kun lidet, naar den ikke tillige er forenet med
Charakteer-styrke, derfor bliver det neppe til Alvor med hans
Forbe-dringsplaner, og derfor har ogsaa Jakob Skomager, som vi
siden skulle see, kun lidet af ham at befrygte.
Dog mangler han aldeles iklje Energi, naar det gjelder
om at udfylde den tomme Existents med en ny Tidsfordriv,
dette er hans fulde Alvor, hiint Forsæt at forbedre
Bönder-nes Vilkaar, synes snarere udsprunget af en Grille, der kort
efter igjen forsvinder. Jeppe forekommer ham at være
ypperlig skikket til at forskaffe ham den Morskab, han jager
efter, pg han holder strax Raad med sine Tjenere om,
hvorledes han med Hønsyn hertil skal bære sig ad.
Tjenerne ere strax tilrede, den Ene vil, at man skal
binde en Papirskrave om Jeppes Hals og klippe Haaret af
ham, den Anden, at man skal smöre hans Ansigt over med
Blæk og derefter lade En staae paa inur, for at see,
bvor-ledes hans Kone vil tage imod ham. Alt Planer, der meget
vel kunne passe for kaade Skoledrenge, der blot ville have
Löier, uden at deres Fordringer til Livet gaae synderlig
videre.
Endelig kommer Erik Lakei med det Forslag, at man
skal lægge Jeppe i Baronens Seng, og om Morgenen, naar
han vaagner, stille sig an imod ham, som om han var
Herren paa Gaarden, saa han ikke skal vide, hvorledes han er
snoet eller vendt. Dette Indfald hilses stra^ med Bifald af
Baronen, og Erik bliver kaldet en stor Mand. Om der nu
ogsaa ligger lidt ironisk Spög til Grund for denne
Benævnelse, saa er det dog vist, at Erik er en Mand, hvis Talent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
