Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilstede i hans Digtning, og dette vil skee, enten han saa er istand
til at skille Tanken fra det opstillede Billede eller ikke.
Dette finder vistnok ogsaa sin Anvendelse paa Holberg;
thi naar han blev greben af sin Genius, da förtes han til
den komiske Poesis höieste Tinde, hvor en ny Verden
udfoldede sig for hans Blik, men naar han udenfor
Begeist-ringens Timer reflecterede over sine Frembringelser, saa
viste det sig som oftest, at hans Genius havde fört ham
langt udover den Sphære, hvortil han ved Refleclionens Hjelp
kunde opsvinge sig.
Og hermed have vi berört den svare Synd, som
Kritiken næsten daglig udöver imod Kunsten, ja i denne
Henseende har ogsaa Holberg, som ovenfor er bemærket, af og
til forsyndet sig mod sin egen Genius. Dette er saaledes
Tilfældet i de versificerede Linier, hvormed denne Komoedie
slutter; thi her vil netop en eensidig Reflection belære
Pub-licum, og vise, hvad Forfatteren egentlig har meent med det
Hele, uden at det Hele paa dette Sted er overskuet med et
alsidigt Blik. Denne Epilog lægges rigtignok i Baronens
Mund, for hvis Charakter den ogsaa ret godt passer; bedre
vilde det dog have passet for ham, hnis han havde sluttet
med de Ord, han i Begyndelsen af sidste Scene udtaler:
„Kan Du divertere mig saaledes oftere, Erik, da skal Du
blive meget höit anskreven hos mig.“ Men i den omtalte
Epilog staaer han tillige som Repræsentant for Digteren selv.
Og det er da virkelig rorende at see, hvorledes denne hos
sit philiströse Publikum söger Tilgivelse, for sit kjække og
genifulde Digt, ved fornemmelig at lægge Vægt paa den
Lærdom, det indeholder, hvilken fra dette Standpunkt skal
bestaae deri, at Bönder og andre ringé Folk, naar de faae
Regimentet, almindelig blive Tyranner. Skal man da troe
Epilogen paa Ordet, saa har det Hele en aristokratisk
Ten-dents; men forsaavidt Tidens Uret mod den
undertrykte Deel af Folket ogsaa deri bliver synlig, kan jo
Ten-dentsen med ligesaa megen Ret kaldes demokratisk.
Egentlig er den ingen af Delene, Stykket er intet Tendentsstykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
