Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
del tager aldeles ikke Parti, tilhorer hverken den höire
eller den venstre Side, men det er en alsidig Fremstilling
baade af Folkets og de Fornemmes Lyder og Forkeerthed,
et mægtigt og anskueligt Billede, opfanget af de forsvundne
Tiders Liv, samlet med Klarhed og tilbagekastet med Kraft
af det store komiske Huulspeil, som Digteren var i
Besiddelse af, og som han saa ypperlig har vidst at bruge.
Jeg har da nu, saavidt det stod til mig, sogt at
udvikle denne Komoedies Fortrin. At den iövrigt ikke er
ganske feilfri, det er Noget, som den deler med ethvert
Menneskeværk, og som jeg heller ikke har villet lægge Dölgsmaal
paa. Dog negter jeg ikke, at jeg, naar jeg omtaler et
bedre Værk, (de slettere omtaler jeg nödig, thi med Hensyn
til dem er Tiden den bedste Recensent) hellere og længere
dvæler ved Lyssiden end ved de enkelte Pletter. Behöver
dette noget Forsvar, da mener jeg, at et saadant netop
findes hos en af de ædleste Kunstdommere, som Litteraturen kan
opvise, nemlig hos Jean Paul, naar han (i Vorschule der
Æsthetik 3 Cap. 5) tiltaler Recensenterne paa fölgende
Maade: „I Almindelighed burde vi, mine Embedsbrödre,
snarere tage det Bedste til Maalestok for en Digter, end det
Sletteste, thi det Sletteste kan ogsaa findes hos den Bedste,
men det Bedste aldrig hos den Sletteste. Ligesom man
efter Jakobi i Philosophien bestandig har at paa vise det
Positive, saaledes har Kritikeren at söge og paavise det Skjönne.
Kun bliver Dommen derved noget vanskeligere, thi Feil lade
sig bevise, Skjönheder kun eftervise. Kast, siger et arabisk
Ordsprog, ingen Stene i den Brönd. hvoraf Du har drukket.
Himmel! i hvilken Brönd kastes der flere Stene, end i
Sandhedens og Kastales Kilde?“ o. s. v. Til Slutning skal jeg
blot tilföie, at hvis man tager den blotte Feilfrihed til
Maalestok, da kommer man ofte til at stille Talentet over Geniet, „thi
Talentet,“ siger en nyere Æsthetiker „beholder bestandig den
ordinaire Besindighed–i det Mindre derimod og Enkelte
lader selv det modne Geni mangen Maske falde, det er
langtfra saa korrekt som Talentet.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
