Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meligst og skal blive Islendingernes Egentunge i Tid og Evighed,
men intet andet Folks Eiendom.* Vi behøve neppe for en
op-merksom Læser nærmere at udpege det Ensidige og
Selvmodsigende i den anførte Bemerkning, ligesom i de lignende Paastande,
der forekomme i Skirnirs forrige Aargang, om Islendingernes
udelukkende Eiendomsret til hele Oldliteraturen, et „Monopol,u
der saameget mindre kan ventes anerkjendt i saadan Udstrekning
af de andre Scandinaver, som det endnu ikke er lykket og vel
vanskelig nogensinde lykkes at tilveiebringe nogen fuldstændig
Udskiftning af den fælles nordiske Fædreneodel, der ligger i
Lite-raturens Grundstof.
Ved at omtale Nordens indre og ydre politiske Forhold har
den ærede Forfat, aabenbart gjort sig skyldig i en saadan
Misfor-staaelse af Kjernen i den nordiske Nationalitets Strid med den
tydske om begges historiske og politiske Grændser, har skildret
denne Kamps Enkeltheder fra et saa uhistorisk, fordomsfuldt,
slesvig-holsteinsk Standpunkt, fremstillet de folkeeiendommelige
Forholde i Danmark og navnlig i Sønderjylland saa urigtigt og røbet
en saadan Miskj endelse saavel af den danske Folkesag, som af selve
den nordiske Foreningsstræben, at det maa være en uafviselig Pligt
for de islandske Forfattere i Kjøbenhavn, der have bedre Indsigt
i disse Nordens Livsspørgsmael, at sørge for Udgivelsen af et
almenfatteligt Skrift, egnet til at oplyse de §erne Øboer om Sagens
sande Sammenhæng. Vi finde os saameget mere berettigede til i
nærværende scandinaviske Tidsskrift, der kan betragtes som et
literært Allheij arthin g, at fremføre en Anke imod hin uefterrettelige
Fremstilling, og fremsette et Krav paa dens snarest og
fuldstæn-digst mulige Berigtigelse, som det ikke kan være nogen Nordbo
ligegyldigt, fra hvilken Side vore nære islandske Frender betragte
Nordens vigtigste Anliggende, idet deres Søndring fra vor
fælles Sag, hvori Hovedspørgsmaalet ikke dreier sig om Salg af
nogle Jorder, men om vore Nordlandes folkelige, statsretlige og
politiske Uafhængighed, ikke alene vil berøve os dygtige
Forbundsfæller, men ogsaa ganske vist hemme den islandske Folkeligheds
frugtbare Udvikling i sand nordisk Aand, der vel i fuldeste Maal,
anerkjender hvert scandinavisk Folks Selvstændigheds-Krav, men ikke
med mindre Nødvendighed fordrer Anerkjendelse af Broderskabet
og dettes uforgængelige Pligter. Først naar denne Aand
aabenba-rer sig iblandt vore Brødre paa Island, kunne vi haabe at see
dem gjenindtage den ærefulde og indflydelsesrige Plads i det
scandinaviske Foikesamfund, som deres Olufædre havde tilhj emlet sig
▼ed aandelig Idræt. Det har derfor glædet os, som Tegn til
Nær-melse, at en Islænding har ydet et Bidrag til vort Tidsskrift; (i
sidste Kjøbenhavnske Hefte).
Af Selskabets Aarsberetning erfares, at Medlemstallet, der for 3 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
