Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
Det isl&idske literaire Selskab« Skrifter for Aargaagen 1857.
1) Skir air, Tidindi hins islenskra bokmentafélags. 128 X S.
Oversigten over de merkeligste Verdens-Begivenheder siden
forrige Vaar, der udgjør Hovedindholdet af dette Tidsskrift, er
forfattet af Stad. polytices Arnljotur Olafsson. I Meddelelserne
fra Norge er indløbet den Feil, at Oprettelsen af en
Fattigcom-mission for hele Riget er angiven som en allerede iverksat
Foranstaltning, istedetfor at en saadan Forandring kun er bragt i
Forslag af den til Udarbeidelse af en ny Fattiglov nedsatte kgl.
Commis8ion. Ved at omtale vore norske Oldforskeres Arbeider
viser Forf. mindre Tilfredshed med Prof. Keysers Fremstilling i
sin norske Kirkehistorie af de ældste prestelige Forhold paa Island
bg af Forholdet mellem de islandske Biskopper og den nidarosiske
Erkestol, hvorimod den tydske Prof. Conrad Maurers Skrift om
Christendommens Indførelse i Norden har vundet Forfat.s særdeles
Bifald, ligesom den samme Lærdes Indlæg i Larsens og
Sigurds-sons Skriftvexel om Islands statsretlige Forhold. Meddeleren i
Skimir udtrykker senere sin Forundring over, at Stjorn her kaldes
en „norsk* Bibelhistorie. Paa et andet Sted, hvor Upsalatoget
omtales og navnligt Ynglingethingets Beslutning at samvirke for
Oldsprogets og Oldliteraturens Optagelse blandt de nordiske
Høi-skolers Fællesfag (for samtlige Studerende) samt for Gjenfadførelse
af Reenhed i Modersmaalet, tilføier Skimirs Forfat. Følgende. „Det
er ogsaa vitterligt for Alle, at ingen Tunge i vore Dage undtagen
Nordlandenes gamle Tunge, Islanilsken, er reen og ublandet med
fremmede Ord. Derfor havde vore Forfædre Ret for sig, naar de
kaldte den Tunge, som gik her i Nordlandene, norræn eller
dansk Tunge *>: udenlandsk Tunge paa Island, men til
Adskillelse fra denne, kaldte den Tunge, der blev talt paa Island i
gamle Dage og som end tales der uforandret, »vor Tunge,u
ligesom til Vidne om, at den monne være os kjærest og ejendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
