Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delig Oversigt over de væsentligste Forskj elligheder og Ligheder
i Tonefald, Lydovergange og lexicalsk Henseende mellem de 2
Hovedafdelinger af Almuesproget, nemlig Öst- og Vestdansk, og
disses Underafdelinger, oplyste ved talrige Exempler. Hin Dialekt
omfatter igjen 3de Underafdelinger, Sælandsmaalet, Fynbomaalet
og Øbomaalet; det sidste af disse tales paa Ærø, Taasinge,
Langeland, Lolland, Falster, Møn samt Bornholm foruden adskillige
mindre Øer og de tilgrændsende Sydender af Fyn og Sælland. —
Fynbomaalet og Sælandsmaalet udgaar atter hvert for sig i 2de
Forgreninger: Vest og Østsælandsk, og Vest — og Østfynsk. Det
Østsælandske peger sterkt over mod det danske Sverige, det
Vestfynske over til Østeijydsk. Jydsken søndrer sig nemlig paa sin.
Side i flere Afdelinger: Østerjydsk er gengs i en særegen Dialect
(Østjydsk) ved Randers, paa Mols, ved Aarhus, paa Samsø og
Anholt, og i en anden Dialect (Østfjordsk) i Vendelbo og Himmer~
land samt paa Læsø. Nærmere hinanden, navnlig ved
Kjende-ordets Foranstilling for Navneordet, staae Sønderjydsk
(Vestslesvigsk og Østslesvigsk) og Vesterjydsk. Dette sidste
Almues-maal udgrener sig i Vestfjordsk (der tales i Tybo, paa Mors, i
Salling, ved Lemvig) og i Vestjydsk, (der hersker i den øvrige
Del af Kibestift samt i de tilstødende Egne af Viborgs og Aarhus
Stifter). Den anden Afdeling af Skriftet handler om
Bornholmske ns nære Forhold til de övrige danske Øbomaal og er nærmest
forfattet i Anledning af A. P. Adlers Prøve paa et bornholmsk
Dialektlexicon.
Vi ønske saameget heller Forfatteren til Lykke med hans
fortjenstfulde Studier, som han har givet disse sine foreløbige
Meddelelser forhøiet Interesse ved leilighedsvis Jevnføring af
Eien-dommeligheder i danske Almuesmaal med tilsvarende i de
nordskandinaviske og med Oldsprogets Grundfprmer, i det han paaviser
mangfoldige overraskende Ligheder, hvor man uden Ejendskab til de
be-’ slægtede Folkesprog ofte tror at have blotte Særegenheder for sig. En
videre, fra de forskjellige Sider gjennemført, Sammenligning vilde
udentvivl endnu mere styrke Overbevisningen om de 3 de nordiske
Folks nationale Broderskab, ligesom Naturvidenskabens
Undersøgelser mere og mere vise os Scandinavien med al dets rige
Mangfoldighed som et naturligt Samland; thi ligesom alle de 3 Lande
samtidig følge den store Senkning og Hævning, og ligesom de
i plantegeographisk Henseende danne en Heelhed, (jfr.
Forchham-mers og E. Fries Afhandlinger i dette Tidsskrift), saaledes er
Nationaliteten, det aandelige Fædreland, i det Store fælles,
Broder-Folkenes Historie, deres Fremtidskald og Skjæbne fælles. Men til
samme Tid har Naturen givet hvert af Landene og hvert af de 3
Folk fra umindelige Tider en dybtgaaende Eiendommelighed, der
minder os om, at Selvstændigheden ved Siden af Eenheden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
