Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et i Nordens Natur og Folkeliv dybt begrundet Element af
Scan-dinavismen, der giver Eenheden forhøiet Styrke og Rigdom, men som
først kan komme til fuld Udvikling og Virksomhed i fostbroderligt
Samliv. „Hvad Gud har forenet, skal intet Menneske adskille.*
Lappisk Grammatik, udarbeidet efter den finmarkske
Hoveddialekt eller Sprogart, saaledes som det almindeligst tales i norsk
Finmarken. 232 S. 96 fi — af I. A. Frii«, Gand theol. og
Lærer i Finsk ved UnTvers.-Skriftet, er vistnok for en Del bygget
paa Rasks, Stokfleths, Castréns m. Fleres Forarbeider, og i flere
Henseender har Forfatteren fulgt Madvigs grammatiske Vink; men
for en ikke ringe Del er Verket fra nyt af bearbeidet af
Forfatteren, der for Studiets Skyld har opholdt sig omtrent 8 Maaneder
1 Finmarken og en Tidlang i Finland.
Lappiske Sprogprøver, en Samling af lappiske Eventyr, Ordsprog
og Gaader 116 S. med Ordbog 40 S. af Samme. 72 /?, begge
udkomne i Christiania 1856 hos Cappelen.
Disse Pröver ere hentede fra begge de Hovedafdelinger, hvori
det norske Lappesprogs forskjellige Grene gruppere sig, nemlig den
Dialect, der tales i: a) Utsiok, Tanen, Varanger og Vestertanen
indtil og med Langfjord, b) Karasjok, Laxfjord og Porsangerfjord
c) Kautokejno, Hammerfest, Alten, Loppen, Skjervø, Karlsø og
Lyngen og 2) den sydlige, der hersker fra BalsQorden indtil
Tys-fjorden og fra Vefsen indtil Røraas.
Samlingen indeholder 42 Fortællinger, gjengivne uforandrede
saavel med Hensyn til Indhold som Sprog umiddelbart efter de
Indfødtes Meddelelser, altsaa i vedkommende Bygdemaal. En af
disse Fortellinger er derhos til Sammenligning ved en Indfødt
gjengiven baade paa balsfjordsk og paa vefsensk Lappemaal. Af
2 de for Folket meget charakteristiske Fortellinger fra Utsjoks
Prestegjeld, „Jettens Liv* og „Ræven og Bjørnen* er meddelt
jevnsidig norsk Oversettelse, ligesom der til Slutning af
Samlingen er føiet en Række Ordsprog (Sadne vaj asak) og Gaader med
Oversettelse ved Siden, hvoraf vi exempelvis tillade os at anføre
følgende: „Giv Hunden og hør onde Ord,* — „Bedre er en Hinde
i Haanden, end det Fede i Skoven,* — „Bedre Skaar i Mund, end
Saar i Hoved,* — „Bedré ferdes, end ligge i Ro, “ — „Den Mand
har flere Tanker, end Sener.* — »Den, som har lange Fjedre,
flyver høit.* — »Paa Stranden er man nok viis, naar Skade sker
paa Sø.* — „I Ravnerede kan ogsaa findes Svaneæg,* — „Det
ene Aar er ikke det. an dets Broder,* — „Skam bider ikke lenger
hans Kind,* — „En Skamklo bider ikke lenger hans Pande,* —
»Dag er aldrig saa lang, at jo Nat kommer.* — „Du skal ei
gjøre øieløst Kjøb.* — „Ti Vise staae sig ikke i Ord mod een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
