Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Skolen og Kirken; Høiskolen i Kiel, som det blev gjort alle
vordende Embedsmæud til Pligt i 2 Aar at besøge, bidrog
væsentligt til at fortydske , Intelligensen og Bureaukratiet; den danske
Adel var borttrengt fra Landet, hvor den holsteinske havde vidst
at skafie sig Forleninger og Besiddelser. Skarer af tydske
Haand-verkere nedsatte sig især i de sydslesvigske Kjøbstæder, og selv i
de Byer, hvor de Indflyttede og deres Slægt kun dannede en
Minoritet, skaffede de sig ved sin sædvanlige Høirøstethed, ved
Provinsstyrelsens, Adelens og Embedsstandens Hjelp Overmagten i alle
communale‘Anliggender. Tungest føltes naturligvis det hemmende
Tryk i Kirken og Skolen.
Forfatteren har indtaget en stor Mængde Indberetninger fra
samtidige Prester, Visitatorer og Superintendenter om den ældre
Tilstand i Skole og Kirke, i hvilken Henseende mange Tydskere
selv give et gribende Billede af den overordentlige Skade, Almuens
religiøse Opdragelse maatte lide ved det fremmede Sprogs
Herredømme, hvorfor der blev gjort gjentagne og indstændige
Forestillinger fra de tydske geistlige Overøvrigheders Side om at
Nationalsproget maatte udryddes og høitydsk Sprog indføres i selve
Husene, medens enkelte tydske Embedsmænd vare retferdige nok’ til
at erkjende Landsmaalets Krav paa Beskyttelse. Forfatteren giver
Exempler paa Følgerne af denne forviklede Tilstand, hvorover man
baade kan lee og græde. Skolebørnene fik Prygl, naar de talte
sit Modersmaal. I Angel var det mange Steder, hvor det
tydske, tvungne Skolesprogs Afleggelse og det gamle Angelsprogs
Gjenoptagelse betegnede Ynglingens Emancipation.
Skolelærerse-minariet i Tønder besattes med tydske Lærere; Undervisningen var
udelukkende tydsk; og fra denne Anstalt var det Almuens Lærere
udgik. Slesvigerne bleve ved Lovbud tvungne til at søge
Universitetet i Kiel der ikke paa anden Maade kunde skaffe sig selv et
anstændigt Antal Tilhørere. De indtrengte tydske Adelsmænd,
som uden Hjemmel i Landets Love havde forstaaet at indføre
Livegenskab paa sine Godser i Syd- og endel af Mellemslesvig,
forbøde endnu i meget sildige Tider sine Undergivne at tilegne sig
den simple Kunst at skrive og regne, for at de ikke skulde blive
dem for kloge. Nogle Steder bleve tydske Prædikener indførte i
Kirken, fordi Adelsmanden og hans Betjente fandt for godt at brug^
fremmedt Sprog, medens Menigheden var dansk; i andre Egne bleve
tydske Psalmer brugte til dansk Gudstjeneste. I Afsnit XIII
giver Forfatteren en Skildring af et enkelt Forhold mellem Prest
og Menighed, der kun er altfor betegnende for Tilstanden, og som
desværre har havt Sidestykker i mange Egne, om end ikke i en saa
fremtrædende Form.
Det var, forteller han, den danske Menighed i Hyrup, for
hvilken en Saxer, Hr. Fischer, der i 12 Aar havde forestaaet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
